Justitsministeriet har offentliggjort en ny hvidvaskstrategi for de næste 4 år, 2022-2025. Den er udarbejdet i samarbejde med Erhvervsministeriet og Skatteministeriet.
Indledningsvis fremhæver ministrene for de tre områder, at en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering vil vanskeliggøre kriminelles muligheder for at få gavn af pengene fra deres kriminelle handlinger. Kampen mod hvidvask og terrorfinansiering er derfor også en kamp mod økonomisk kriminalitet i det hele taget.
Justitsministeriet fremhæver, at der er behov for at sikre en fokuseret og sammenhængende indsats mod hvidvask og terrorfinansiering i de kommende år. Det vil skulle ske i tæt samarbejde med de private aktører. De private aktører er de virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven (finansielle virksomheder, revisorer, advokater, bogholdere, ejendomsmæglere, spilsektoren, kunstbranchen mfl.). Ministeriet fremhæver, at der er behov for en fælles indsats, hvor samtlige led i kæden styrkes.
Overordnet indhold af den nye hvidvaskstrategi
I hovedtræk indeholder den nye hvidvaskstrategi for områderne hvidvask og finansiering af terrorisme fem indsatsområder:
- Styrkelse af indsatsen mod kompleks og organiseret kriminalitet.
- Digitale og teknologiske løsninger som en afgørende del af kampen mod hvidvask og terrorfinansiering.
- En sammenhængende, risikobaseret og målrettet kontrol- og tilsynsindsats.
- Et stærkt og tæt samarbejde mellem myndigheder og private aktører.
- Et styrket fokus på internationalt samarbejde.
For nuværende vurderer Hvidvasksekretariatet og PET, at de områder, hvor der er størst risiko for hvidvask og terrorfinansiering, er følgende:
- Udnyttelse af legale virksomhedskonstruktioner, dvs. selskaber.
- Valutavekslings- og pengeoverførselsvirksomheder.
- Handel med højværdivarer.
- Neobanker.
- Kryptovaluta.
- Spilsektoren.
- Dele af non-profitsektoren.
Områderne her er karakteriseret ved øget organisering og professionalisering.
Af relevante observationer blandt de fem fokusområder i den nye hvidvaskstrategi kan enkelte særligt fremhæves.
Digitale og teknologiske løsninger
I de foregående fire år havde den daværende strategi som fokusområde at give myndighederne bedre muligheder for en mere risikobaseret tilgang til kontrol og tilsyn. Det har blandt andet resulteret i nye og i høj grad databaserede modeller for tilsyn:
- Erhvervsstyrelsen har gennem de seneste år etableret en intelligent kontrolplatform. Den sætter styrelsen i stand til med stor træfsikkerhed at identificere svindlere ved at sammenstille store mængder oplysninger om virksomheder og relationer mellem dem. Herved kan de foretage avanceret dataanalyse ved hjælp af machine learning.
- Finanstilsynet har opbygget en ny analysemodel, der bygger på indberetninger af en række data fra alle virksomheder under hvidvasktilsyn. Den indeholder også en række oplysninger, herunder fra det øvrige tilsyn, andre myndigheder, medier og whistleblowere.
- Spillemyndigheden har udviklet en risikoscoremodel, der kan bistå med at udvælge de mest risikable virksomheder og personer, der skal undergå et tilsyn.
- Hvidvasktilsynet har etableret og videreudviklet en elektronisk screeningsmodel for de mange underretninger, den modtager (2021: 70.169 underretninger). Modellen sammenholder automatisk nye underretninger med tidligere underretninger.
I de kommende fire år vil myndighederne udnytte digitaliseringen og ny teknologi endnu mere., herunder endnu mere brug af dataanalyse og tættere myndighedssamarbejde om udveksling af oplysninger.
Myndighederne har også en målsætning om, at der skal skabes mere effektive procedurer for kundekendskab og transaktionsovervågning hos de private aktører. Dette vil klart blive hilst meget velkomment hos virksomhederne, idet kundekendskabsprocedurerne med indhentning af ID og risikovurdering af alle kunder er blevet en tidskrævende opgave. Det er tilfældet, uanset om der er tale om en mindre SMV revisor eller ejendomsmægler, en bogholder eller et større revisionsfirma. IT understøttelse til gennemførelse af kundekendskabsprocedurerne er generelt blevet en nødvendighed.
Et stærkt samarbejde mellem myndigheder og private aktører
Den nye nationale hvidvaskstrategi for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme handler i stort omfang om den måde, som myndighederne arbejder mest effektivt på, herunder samarbejdet mellem dem og deres mulighed for at styrke dette.
En enkelt målsætning under denne overskrift er det dog relevant at fremhæve, idet denne klart vil bidrage til at lette arbejdet i praksis hos virksomhederne omfattet af hvidvaskloven:
“Kendskabet til risiciene for hvidvask og terrorfinansiering hos de underretningspligtige skal styrkes og bl.a. baseres på de erfaringer, myndighederne har om, hvilke metoder de kriminelle anvender og gennem erfaringsudveksling de underretningspligtige imellem.”
Dette vil hjælpe til at gøre arbejdet med forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering endnu mere fokuseret i praksis. Virksomhederne får mere viden om, hvilke risici, det er som de skal være særligt opmærksomme på. Det vil gøre arbejdet mere effektivt og dermed mere fokuseret på de områder af opgaven her, som giver størst værdi til formålet: Nemlig at hjælpe til med at bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme på den bedste måde endnu mere fremadrettet.
Det bliver derfor interessant at følge implementeringen af denne nye hvidvaskstrategi de kommende år. Det involverer jo også den nye hvidvaskpakke, som lige nu forhandles i EU-Kommissionen/Europaparlamentet, og som pt. forventes at blive vedtaget i løbet af denne periode, og som at påvirke arbejdet med området her væsentligt også.
—-
National strategi for forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2022-2025 og pressemeddelelse kan ses her: National strategi på hvidvaskområdet (finanstilsynet.dk)
Selve den nye hvidvaskstrategi kan ses her:
Se mere om hvidvask her: Forebyggelse hvidvask – Auxia.