Forretningsudvikling

Auxia Consulting hjælper ejerledere i SMV'er med at få godt overblik og udvikle forretningen til nye niveauer.

Forretningsudvikling

Forretningsudvikling handler selvfølgelig om kunder. Ingen kunder – ingen forretning. Og samme for produkter: Ingen produkter – ingen omsætning. 

Forretningsudvikling handler også andre ting, nemlig om hele jeres virksomhed. 360 grader rundt om den. Strategi og udvikling af nye løsninger, digitalisering, bæredygtighed, også finansiel bæredygtighed er helt centralt for en god og stabil udvikling af virksomheden i årene, der kommer. 

Forretningsudvikling handler derfor om at sætte retning for hele virksomheden, både kunder og produkter, men også effektiv produktion, stabil økonomi og gerne med vækst også. 

I Auxia Consulting tager vi derfor udgangspunkt i dette spørgsmål, når vi hjælper jer godt i gang med arbejdet med forretningsudvikling af jeres virksomhed: 

Hvor vil I gerne have, at jeres virksomhed skal være om 3 år? 

Udvikling af forretningen: Strategi og opfølgning på strategien

Arbejdet med strategi kan gøres på mange måder. Virksomhedens størrelse eller typen af kunder eller produkter er ikke afgørende. Alle virksomheder har fordel i at arbejde med strategi og ikke mindst sørge for opfølgning af den valgte strategi.  

Der er ingen eksakt formel for, hvordan strategiarbejdet gribes an. Der er dog flere modeller, som kan være gode at tage udgangspunkt i. For eksempel er den helt enkle model med jeres virksomheds styrker og svagheder samt muligheder og trusler – en SWOT-analyse – et godt sted at stgarte. 

Uanset hvilken model, I synes, at vi skal arbejde med, kommer der gode indsigter ud af dem. 

Auxia Consulting hjælper jer godt i gang med strategiarbejdet. Og ikke mindst: Vi hjælper jer med at sætte mål og få struktur på opfølgning af de mål, I har besluttet jer for at arbejde efter. 

Kontinuerlig forretningsudvikling

Strategiarbejde skal være en kontinuerlig proces. 

Det er vigtigt, at strategiarbejdet ikke kun bliver sat i fokus hvert 3. år. Det er ikke nødvendigvis noget, som skal følges op på hver måned, som I ville gøre med økonomirapportering. Det kan dog sagtens være noget, man med fordel tager et check på hvert kvartal: Hvor er vi i forhold til målsætningerne i strategien og er der noget, der skal justeres for at nå vores målsætninger? 

Herefter kan man årligt tage en større gennemgang, evaluere på året, det gik og se frem mod det nye år. Måske det giver mening at justere på nogle mål – uden at ændre retningen – eller at sætte nye mål på, da fx nye teknologiske muligheder har vist sig siden sidste check-in på strategien. 

Hvordan håndterer I den kontinuerlige opfølgning på strategien i jeres virksomhed? Måske det er her, at vi kan hjælpe jer godt videre med struktur på opfølgningsarbejdet. 

Bistand fra Auxia Consulting

Auxia Consulting hjælper jer med at få et godt overblik over jeres virksomhed 360 grader rundt om den. Og vi hjælper jer også med ideer til gode planer for at udvikle virksomheden og dens produkter og processer, så produkterne stadig er relevante for fremtidens kunder. 

Det kan være i form af:

– Værktøjer til at fastlægge retningen for udviklingen af jeres virksomhed: Hvor I gerne vil have jeres virksomhed er om et halvt år, 1 år, 3 år?
– Input til at skabe et godt overblik over hele jeres virksomhed. 360 grader rundt om den.
– Ideer til, hvordan I integrerer kontinuerlig forretningsudvikling i hverdagen.

Sådan kan vi hjælpe jer med strategiarbejdet i jeres virksomhed

I Auxia Consulting arbejder vi sammen med ambitiøse ejerledere i små og mellemstore virksomheder, der gerne vil tage deres virksomhed til nye niveauer.  

Det kan være på forskellige områder. I Auxia Consulting afgrænser vi os ikke til ét område i virksomheden, men ser mulighederne – og truslerne – 360 grader rundt om virksomheden. Det kan være salg, produktion, administration eller hvor behovet for udvikling og mulighederne byder sig for jeres virksomhed. 

Vi kan hjælpe jer videre med arbejdet med forretningsudvikling på forskellige måder, alt efter hvor I måtte være i processen allerede. Det kan for eksempel være på følgende måder: 

Strategioplæg

Skal jeg komme forbi og holde et oplæg for jer om, hvod strategi er, hvordan man bedst griber det an, hvilke faser, det kan have? Eller andre emner, som I som ledelse gerne vil have eksternt input til?

Her holder jeg et oplæg om et relevant emne og faciliterer en debat. 

Målgruppen kan være en virksomheds ledelse, et netværk eller andre relevante grupper, som gerne vil høre lidt om, hvordan man arbejder bedst med strategi. 

Og ikke mindst med implementeringen af den, så den også bliver til virkelighed. 

Emner osv. kan vi aftale nærmere. 

Sparring med ledelsen

Har I som ledelse brug for en snak om, hvilken retning strategien skal have? 

Uden at det skal være en workshop? 

Her kan jeg bidrage med input til forskellige måder at gribe strategiarbejdet an på. Vi inddrager relevante teoretiske modeller, alt efter hvad jeg ser ville passe godt til jeres strategiarbejde. Og kigger meget gerne på mulige data, som kan inddrages i en analyse af jeres virksomhed, så beslutningerne om den fremtidige strategi træffes på et oplyst grundlag. 

Det kan være som et enkelt sparringsmøde eller et forløb over et antal måneder efter en nærmere aftalt plan.

Workshop: Strategidag

Her kan jeg facilitere en workshop som fx jeres strategidag med relevante emner på agendaen. 

Sammen vælger vi de relevante strategimodeller at arbejde med og de data, som bedst illustrerer jeres strategiske muligheder og trusler. Her kigger vi naturligt nok på datadrevne beslutningsprocesser. 

Vi runder dagen af med at fastlægge action points og næste skridt: Hvad skal der arbejdes videre med, hvem har ansvaret for de næste faser og med hvilke frister? 

Min rolle vil være at bistå jer undervejs i diskussionerne og hjælpe jer igennem til en operationel strategi for det og de kommende år.

Forløbet og vores samarbejde kan sammensættes, som det passer for jeres virksomhed, alt efter hvad I ønsker, at jeres virksomhed skal udvikle sig på de kommende år. 

Har I andre ønsker til bistand til arbejdet med strategi i jeres virksomhed, så ræk endelig ud. Så sammensætter vi et forløb, en workshop, en strategidag, som I måtte ønske det. 

Skal vi tage en snak?

Det hele handler om kontinuerlig forretningsudvikling. 

Er det nu, det er tid til at tage et kig på jeres strategi for de kommende år? Eller at få sat nogle handlinger bag ideerne i den strategi, som I allerede har liggende?  

Lad os tage en snak om, hvordan I får godt styr på planerne for fremtiden. 

Så kontakt mig gerne på tlf. 51 93 61 01 eller mail lotte@auxia.dk.