“Handelsbaseret hvidvask” er temaet i en ny temarapport fra Hvidvasksekretariatet udgivet i december 2022. Her konkluderer de, at risikoen for lige præcis denne type hvidvask – handelsbaseret hvidvask – er høj i Danmark.
Analysen stammer fra Financial Action Task Force (FATF), som er den internationale organisation etableret af G7-landene til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering og som udsteder guidelines og andet til de myndigheder, som er ansvarlige nationalt for hvidvasklovgivningen.
Konklusionen om høj risiko for handelsbaseret hvidvask gælder sådan set på globalt plan, men da Danmark er en lille og åben økonomi med en stor international handelsvolumen, vurderer Hvidvasksekretariatet, at risikoen for lige præcis denne type hvidvask er høj i Danmark.
“Handelsbaseret hvidvask” dækker over handel med både varer og ydelser:
- Handelsbaseret hvidvask handler ofte om misbrug af internationale handelsstrukturer. I Danmark kan faktura-fabrikker udgøre eksempler på handelsbaseret hvidvask, der dog primært foregår i Danmark, indtil en del af pengene overføres til konti i udlandet.
- Servicebaseret hvidvask handler om udnyttelse af handel med services fx konsulentbistand. Service-baseret hvidvask kompliceres af, at der ikke handles med fysiske varer, som normalt vil være ledsaget af import- eller eksportdata.
Metoder til handelsbaseret hvidvask
Nogle af de metoder, de kriminelle anvender til handelsbaseret hvidvask, er:
- Over- og underfakturering af varer, hvor der bevidst angives forkerte priser på varer eller services for herigennem at flytte ulovlige midler fra én aktør til en anden (pris). Denne metode er den mest anvendte.
- Over- og underdrivelse af handelsvolumener, hvor der angives urigtige mængder eller vægt af varer, eller såkaldte fantomhandler, altså handler, der aldrig finder sted (antal stk. eller timer).
- Falsk angivelse af varer, hvor der i fx tolddokumenter eller faktura angives én type varer, men sendes en anden – eller der slet ikke sendes nogen varer.
- Genbrug af fakturaer.
For at kunne flytte de ulovlige midler via handelsbaseret hvidvask skal midlerne ofte ind i det finansielle system. Hvis der er tale om fx skatte- og momskriminalitet, er de ulovlige midler allerede i systemet. Er der tale om kontanter fra fx salg af narkotika, kan de fx integreres gennem kontantindsættelser i banker eller andre pengeoverførselsvirksomheder eller via misbrug af kontantbaserede brancher, hvor ulovlige midler blandes med lovlig indtægt. Når pengene er sat ind, kan faktura for handlerne betales, og værdierne overføres mellem de kriminelle aktører.
Hvidvasksekretariatet ser i stigende grad eksempler på, at bankerne underretter om danske virksomheder, fordi bankerne ser et mønster, hvor virksomhedens fakturaer bliver betalt af andre selskaber end det selskab, der står på fakturaen.
Det kan også være ulovlige midler, der integreres via køb af varer og services gennem disse tredjepartsbetalinger, hvor en tredjepart i eksempelvis en jurisdiktion med lempeligere hvidvaskregler eller lempeligere regler for dokumentation af reelle ejerforhold betaler for varer, der sendes til en anden køber.
FATF peger på en række produkter, som ofte bliver brugt i forbindelse med handelsbaseret hvidvask. Det gælder fx ædelsten og guld, autodele og biler, landbrugsprodukter og fødevarer, tekstiler og genbrugstøj og transportable elektronikprodukter (FATF 2020a: 21 ff). Fælles for disse produkter er, at de udgør varer med bred prismargin, der kan gøre det vanskeligere for fx toldmyndighederne eller pengeinstitutterne at vurdere, om prisen er den rette eller mistænkelig lav eller høj, og at de købes og sælges på tværs af lande.
Temarapporten indeholder en længere liste med indikatorer på handelsbaseret hvidvask op delt i strukturelle risikoindikatorer, indikatorer i forhold til handelsaktiviteter, i forhold til handelsdokumenter og i forhold til transaktioner. Disse indikatorer kan med fordel overvejes i det daglige arbejde, som virksomheder omfattet af Hvidvaskloven har.
Få underretninger om handelsbaseret hvidvask til Hvidvasksekretariatet
Der er få underretninger om handelsbaseret hvidvask til Hvidvasksekretariatet. Det kan skyldes, at den form for hvidvask er vanskelig at få øje på for den enkelte underretningspligtige, fordi det at se mønstrene ofte kræver samstilling af informationer fra forskellige aktører, fx myndigheder, banker, revisorer og advokater, der undrer sig over salg af varer til særlige områder, rejseruter, unødige omladninger, mistænkelige virksomhedsstrukturer, uforklarlige tredjepartsbetalinger og atypiske og ineffektive distributionskæder.
Disse mange oplysninger har den enkelte underretningspligtige normalt ikke overblik over. Niveauet af underretninger om handelsbaseret hvidvask i Danmark adskiller sig dog ikke væsentligt fra andre lande.
—–
Du kan læse Hvidvasksekretariatets temarapport om Handelsbaseret hvidvask her:
Normal.dot (anklagemyndigheden.dk)
Vil du læse mere om hvidvask? Så se mere på siden her: Forebyggelse hvidvask – Auxia