Erhvervsstyrelsen har offentliggjort to nye Q&A om Hvidvaskloven. Denne gang om to, eller nærmere tre, helt centrale forhold i relation til Hvidvaskloven. Der er tale om “Formål”, “Tilsigtet beskaffenhed” og “Risikovurdering af kunden”. Samlet vil jeg mene, at de alle tre handler om “risikovurdering af kunden”, da de to andre bidrager til den samlede konklusion:
Hvad er risikoen for, at lige denne kunde bidrager til den samlede risiko for, at DIN virksomhed KAN blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering?
Generelt om de nye Q&As
Når man arbejder meget med Hvidvaskloven, som jeg gør til hverdag, er disse Q&A ikke så overraskende. Men det er i den grad rart, at Erhvervsstyrelsen her får samlet de gældende fortolkninger. Kodificerer praksis som det hedder i lovsproget. Og at de offentliggøres, så de i tillæg til Finanstilsynets vejledning kan bruges til hverdag.
Generelt er det Finanstilsynets vejledning fra november 2020, som finder anvendelse og bruges som opslagsværk, når man har behov for noget yderligere fortolkning af de forskellige begreber i Hvidvaskloven. Denne vejledning kan dog være noget vanskelig at tilgå, når man ikke er en bank. Er man revisor, bogholder, et galleri, eller anden type af de “private aktører”, som har opgaver efter Hvidvaskloven, kommer man med mellemrum lidt til kort. Det er tilfældet, når fortolkningsbidrag og eksemplerne i vejledningen refererer til forretningsmodeller, arbejdsgange, produkter osv. i en bank.
Derfor skal der herfra lyde ros til Erhvervsstyrelsen for at have sammenskrevet svarene på de mange spørgsmål og drøftelser, som vi er nogen, der sætter i gang en gang i mellem. Enten ved at stille dem skriftligt eller på andre tidspunkter, når lejligheden byder sig :-).
Jeg vil i blogindlægget her fremhæve de væsentligste observationer, der er værd at gøre sig i forhold til disse nye Q&A. Arbejder du eller er du omfattet af Hvidvaskloven, vil jeg anbefale dig at læse dem igennem også. Udover at læse mit blogindlæg her, selvfølgelig :-).
Den nye skala med 4 niveauer i Den Nationale Risikovurdering 2022 af Hvidvask
Den nye Nationale Risikovurdering 2022 af Hvidvask blev offentliggjort tilbage i januar 2023. Den indeholder en ny skala for risikoen for hvidvask, hvor der nu er 4 niveauer. I Hvidvaskloven opereres med 3 niveauer; Begrænset, mellem og øget
Men den nationale risikovurdering (og den supranationale også) har 4:
- Begrænset.
- Moderat
- Betydelig
- Øget
Erhvervsstyrelsen – og Finanstilsynet – har naturligt nok fået forespørgsler til denne forskel, der nu er opstået: Hvad gør vi, når der er 4 niveauer i den ene kilde, men kun 3 i loven?
Erhvervsstyrelsen har overvejet det et stykke tid, og er nu kommet – forventeligt – med den salomoniske løsning: Man kan selv vælge. De er naturligvis begrænset af, at Hvidvaskloven har de tre niveauer, og ikke er ændret i denne omgang. Og en “vejledning” fra en myndighed kan ikke trumfe en lov.
Så derfor: Du skal vælge. Hvad du vælger, om det er den ene skala eller den anden skala, skal du beskrive. Og det kan sagtens ende med, at du i virksomhedens risikovurdering bruger 4-skalaen, men i forhold til risikovurdering af kunden på kundeniveau bruger 3-skalaen. Vigtigst af alt er, at du skriver ned, hvordan du gør. Dvs. det skal stå i forretningsgangene.
Desuden vil styrelsen forvente, at du forholder dig til Den Nationale Riskovurdering i virksomhedens forskellige dokumenter. Det gælder, uanset om du bruger 3- eller 4-skalalen.
Vil du læse mere om dette punkt, så se spørgsmålet “Hvordan skal den nationale og supranationale risikovurdering inddrages i risikovurderingen af det enkelte kundeforhold?”
Q&A om “Formål” henholdsvis “Tilsigtet beskaffenhed”
Disse to begreber bliver ofte slået sammen under ét. Det kan være lidt forvirrende, da der er tale om to vidt forskellige ting. I praksis vil man have svært ved at sammenskrive begrundelsen på dem:
- Formål: Hvad vil kunden købe hos dig?
- Tilsigtet beskaffenhed: Hvor stammer kundens midler fra?
Erhvervsstyrelsen har for disse to begreber tilføjet flere spørgsmål, som jeg vil anbefale dig at læse nærmere. En par ting kan fremhæves, særligt i forhold til, hvordan man skal vurdere disse to i forhold til den enkelte kundes forhold.
Formål:
Erhvervsstyrelsen fremhæver, at du f.eks. kan vurdere, og hvor relevant, spørge ind til:
- Hvorfor ønsker kunden de ydelser, som du udbyder? Stemmer den ønskede ydelse overens med kundens angivne branchekode og konkrete erhvervsmæssige aktiviteter?
- Hvorfor ønsker kunden at etablere en forretningsforbindelse med dig? Er du blevet anbefalet til kunden? Hvis kunden er beliggende geografisk langt væk fra virksomheden, kan det f.eks. være interessant at afdække, hvorfor kunden har valgt dig?
- Er kundens formål med etableringen af forretningsforbindelsen langsigtet, eller har ydelsen karakter af at være mere kortsigtet?
Tilsigtet beskaffenhed:
Erhvervsstyrelsen fremhæver, at du f.eks. kan vurdere og hvor relevant spørge ind til:
- Hvordan ser kundens forretningsmodel ud?
- Hvilke indtægtskilder har kunden?
- Hvad er kundens generelle indtægtsgrundlag?
- Hvor stammer midlerne til den ønskede ydelse fra? F.eks. til en virksomhedsoprettelse eller -omdannelse.
- Hvor stammer midlerne fra til renovering af en udlejningsejendom? Stemmer det f.eks. overens med lejeindtægterne, den tilstedeværende kapital i ejendommen, den personlige formue eller lign.?
- Hvor stammer midlerne fra til køb af et kunstværk?
Erhvervsstyrelsen anfører også, at det som udgangspunkt er tilstrækkeligt med forespørgsel til kunden. Dokumentation for kundens svar er i første omgang ikke krævet. hvis du vurderer, at svarene lyder plausible. Du vil selvfølgelig skulle dokumentere dit spørgsmål og kundens svar.
Læs de enkelte spørgsmål og svar om “Formål” og “Tilsigtet beskaffenhed” her:
Risikovurdering af kunden
Her gælder det begreberne formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt Hvidvasklovens bilag 2 og 3. Med henvisningen til disse to bilag omhandler risikovurdering af kunden og kunder, produkter, leveringskanaler og geografi.
Her har Erhvervsstyrelsen også en række delspørgsmål. Vigtigt at fremhæve er, at du skal begrunde din risikovurdering. Det er således ikke tilstrækkeligt alene at angive, om du lander på begrænset, mellem (moderat/betydelig) eller øget risiko. Du vil skulle tilføje fritekst om hvorfor, din konklusion er, som du nu når frem til.
Selvom dette afsnit om risikovurdering af kunden bliver det korteste i mit blogindlæg her, er det min erfaring, at denne del er den sværeste del af opgaven med kundekendskabsprocedurer efter Hvidvaskloven.
Læs mere om risikovurdering af kunden her:
——————-
Vil du læse mere om Hvidvaskloven? Så se denne side:
Hvidvaskloven i historisk perspektiv (auxia.dk)
Vil du følge med i livets gang på hvidvaskområdet? Så tilmeld dig mit nyhedsbrev på nederst på forsiden af hjemmesiden: