Finanstilsynet har offentliggjort en ny vejledning til Hvidvaskloven om risikovurdering af foreninger hvidvask.
Der er mange forskellige typer af foreninger, så fokus i vejledningen er på, om der er begrundelser for, at nogle foreninger har begrænset risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, mens andre foreninger har øget risiko. Vejledningen indeholder mere guidance til disse forskelle mellem forskellige typer af foreninger, herunder flere relevante definitioner af dem.
Og det er der. Der er forskel mellem forskellige foreninger og i deres risiko for hvidvask eller terrorfinansiering.
Vejledningen her uddyber hvidvasklovens krav vedrørende kundekendskabsprocedurer i lovens § 11.
Baggrund for vejledningen
Den nye vejledning om risikovurdering af foreninger hvidvask er startet som en arbejdsgruppe i Finans Danmark. Finanstilsynet har været observatør i denne arbejdsgruppe.
Så vejledningen er som sådan ikke af myndighedens oprindelse, men stammer fra brancheforeningen for banker og pengeinstitutter i Danmark.
Vejledningen bærer også præg af dette udgangspunkt, og er i stort omfang med reference til den finansielle sektor.
Vejledningen nu er udstedt af Finanstilsynet helt formelt på Retsinformation, og må derfor antages at gælde alle de typer virksomheder, der er omfattet af Hvidvaskloven, selvom den er startet som et projekt for pengeinstitutter. Det lægges derfor til grund, at vejledningen kan bruges uændret – men med de nødvendige tilpasninger – til de ikke-finansielle virksomheder. dvs. revisorer, bogholdere, advokater, ejendomsmæglere, kontorhoteller og kunstbranchen.
Risikovurdering hvidvask generelt
En virksomhed omfattet af Hvidvaskloven skal “kende sine kunder”. Loven indeholder en række krav til, hvordan virksomheden håndterer dette i praksis og hvilke delelementer, dette krav består af. Mere specifikt defineret som Kundekendskabsprocedurer, nogen gange omtalt som KYC for forkortelsen af det engelske begreb Know Your Customer. Den danske lovgivning og de tilhørende vejledninger anvender naturligvis det danske begreb “Kundekendskabsprocedurer” for dette.
Hvidvaskloven giver mulighed for, at der kan indhentes forskellige typer af identifikationsoplysninger afhængig af hvilken risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, kunden efter en konkret vurdering vurderes til at have.
Vejledningen her om risikovurdering af foreninger supplerer Finanstilsynets generelle vejledning fra november 2020 og dens afsnit om kundekendskabsprocedurer.
Særligt om risikovurdering af foreninger hvidvask
Der er mange forskellige former for foreninger. For nogle foreninger er medlemsskabet begrænset til bestemte personer eller virksomheder, afhængig af karakteristika. Andre foreninger kan alle melde sig ind i, hvis de ønsker det. Der er frivillige foreninger, almennyttige foreninger, foreninger med bestemt ansvarsfordeling og økonomi.
I forhold til hvidvask og terrorfinansiering er det særligt afgørende, hvilken aktivitet, der er tale om og hvilken økonomi, den enkelte forening har. Indsamler den penge? Fra hvem? Og uddeler den penge? Til hvem? Sine egne medlemmer? Lokalt? Eller langt væk rent geografisk?
Alle disse forhold gør, at foreninger ikke kan sættes i en og samme kasse, uden af undersøge dem nærmere.
Den nye vejledning om risikovurdering af foreninger hvidvask sætter flere ord på, hvilke foreninger, der kan karakteriseres som havende begrænset risiko for hvidvask eller terrorfinansiering henholdsvis hvad der skal til for, at en forening vil have øget risiko for hvidvask eller terrorfinansiering.
Vejledningen fremhæver følgende karakteristika:
Foreninger med BEGRÆNSET risiko |
Ejerforeninger, andelsforeninger, almene boligforeninger, gårdlaug, antenneforeninger, mv. Foreninger med født medlemsskab og aktiviteter snævert afgrænset til foreningens formål. |
Foreninger, som virksomheden har et eksisterende og betryggende kendskab til, og som ikke har aktiviteter eller transaktioner, der i øvrigt giver anledning til bekymring. |
Foreninger karakteriseret ved kontinuerligt begrænset omsætning, indestående eller lavt kontantflow. |
Foreninger, som i forbindelse med offentlige tilskud mv. Foreninger underlagt offentligt tilsyn, revision mv. |
Foreninger, som har et reelt demokratisk formål og er demokratisk opbygget. |
Foreninger, som er landsdækkende eller repræsenteret i flere landsdele eller foreningen er medlem af en hoved- eller landsorganisation. |
Foreninger, som har professionel ledelse eller betryggende compliancemekanismer. |
Er der tale om en forening med begrænset risiko kan kontrollen af identitetsoplysninger på de “reelle ejere” af foreningen begrænses til at sammenholde identitetsoplysningerne for de tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer med oplysninger i CVR-registreret eller CPR-registreret og eventuelt indhente kopi af pas eller kørekort.
Afhængig af foreningens forretningsmodel i øvrigt og den samlede risikovurdering kan det være nødvendigt at indhente mere information, fx kopi af pas eller kørekort på de reelle ejere, selvom foreningen klassificeres som begrænset risiko.
Foreninger med ØGET risiko |
Foreninger, som indsætter eller hæver større kontantbeløb, som ikke kan knyttes til konkrete aktiviteter. |
Foreninger, som har indsamlingsaktiviteter udenfor egen medlemskreds, der ikke håndteres på betryggende vis. |
Foreninger, som har finansielle transaktioner ud af Danmark eller økonomiske aktiviteter udenfor Danmark, der er forbundet med særlige risici. |
Foreninger, som er etableret til erhvervsmæssige formål, f.eks. pengeoverførsels-virksomhed eller lotteri/spil. |
Foreninger, som har aktiviteter, der kan anvendes til hvidvask. |
Virksomheden har kendskab til påfaldende transaktioner, f.eks. kontantudbetaling af løn, sammenblanding af forenings- og privatøkonomi. |
Foreninger, som modtager donationer fra udlandet, der ikke kommer fra overstatslige eller statslige kilder (dvs. ikke f.eks. FN, EU eller USAID-midler) eller i kryptovaluta. |
Er det en forening med øget risiko for hvidvask eller terrorfinansiering vil der i langt højere grad være krav om indhentning af kopi af pas eller kørekort på de reelle ejere, hvorefter virksomheden sammenholder oplysningerne med oplysninger fra CPR og CVR-registeret og skærpede kundekendskabsprocedurer i øvrigt.
Ovenstående karakteristika for den enkelte forening kan ikke stå alene. Den skal sammenholdes med foreningens formål i øvrigt, ejerkreds og forretningsmodel.
Dokumentationskravet for klassifikation i henholdsvis begrænset eller øget risiko er selvfølgeligt nødvendigt at være opmærksom på. Begrundelser for, hvorfor en forening er med begrænset risiko hhv. øget risiko skal derfor medtages i risikovurderingen på sagen for den enkelte kunde.
Opsummerende
I praksis oplever jeg ofte, at der er tvivl om, hvordan fx andelsbolig- og ejerforeninger og andre foreninger med simple økonomiske transaktioner og en begrænset medlemsskare skal klassificeres efter hvidvaskloven.
Oplevelsen er generelt, at risikoen for hvidvask eller terrorfinansiering er virkelig begrænset med henvisning til den aktivitet, som foreningen har.
Med denne vejledning fra Finanstilsynet om risikovurdering af foreninger hvidvask er virksomheder omfattet af Hvidvaskloven blevet hjulpet bedre på vej til en mere effektiv håndtering af risikovurderingen af foreninger i praksis.
Og det er nu slået fast, at ikke alle foreninger har øget risiko for hvidvask eller terrorfinansiering. Der er nogle foreninger, hvor risikoen er begrænset og de kan håndteres som sådan, fx. andels- og ejerforeninger eller (store) landsdækkende foreninger med professionel ledelse.
Mens foreninger med indsamlinger eller lotterier og spil, hvor pengene ikke håndteres på en helt betryggende vis, er foreninger, som naturligt har en højere risiko for hvidvask eller terrorfinansiering. Og de håndteres som sådan i praksis med skærpede kundekendskabsprocedurer til følge.
—————
Finanstilsynets vejledning 10044 af 30. september 2022 om Virksomheder omfattet af hvidvaskloven til vurdering af foreninger i forhold til risikoen for hvidvask og terrorfinansiering kan ses her:
————-
Vil du se mere om hvidvask og kravene hertil? Læs mere her: