Skal vi ikke tale lidt om “Den gode underretning” på hvidvaskområdet?
I torsdags fik en 32-årig mand ved Retten i Randers en dom på 2 års fængsel for at have hvidvasket over 13 mio. kr. gennem sin virksomhed. Virksomheden fungerede som fakturafabrik.
Over en periode på 5 måneder i 2019 havde den 32-årige stillet to bankkonti i sin virksomhed til rådighed for medgerningsmænd, hvor udstedte fakturaer havde været med til at sløre pengenes oprindelse. Pengene blev sendt videre til udlandet.
Nogen nye mistanker her i statusperioden?
Den 32-årige fra Randers havde nok ikke en revisor. Hvis det er en, hvis regnskaber du ser på dit bord, kan det sagtens være helt legitimt, at din kunde har kunder i udlandet. Fakturaer udstedt til disse kunder ser legitime ud, er betalt osv. Men hvilken aktivitet ligger egentlig til grund for fakturaerne? Passer de ind i virksomhedens normale aktiviteter, er der leveret de varer og ydelser, som står på fakturaerne?
Nu er du og alle andre i revisionsbranchen godt i gang – midt i rent arbejdsmæssigt? – med statussæsonen med gennemgang af rigtig mange regnskaber og dine kunders regnskabsmateriale. Jeg tænker, at det er lige omkring denne tid, hvor mavefornemmelsen og mulige mistanker om lidt urent trav kunne opstå.
Det kunne være et meget godt tidspunkt at tale om “de gode underretninger” på, ikke?
Hvis du nogen gange undrer dig over aktiviteter hos dine kunder, så er det der, hvor din mistanke starter. Udover at du først er opmærksom, så vil sådanne mistanker skulle undersøges nærmere. Og nogle gange kan du ikke afkræfte din mistanke. Det er der, hvor du så skal indsende en underretning til Hvidvasksekretariatet.
Og det skal ske OMGÅENDE, som formuleringen i bestemmelsen i Hvidvaskloven fremhæver. Og med “omgående” menes inden for et par dage. I de par dage indsamler du så den info, som du skal bruge til underretningen, mulige bilag osv.
For at hjælpe alle de underretningspligtige lidt på vej, har Hvidvasksekretariatet i april 2023 udsendt en vejledning om underretninger. Den har fået titlen “Den gode underretning”.
Hvornår er der tale om en mistanke?
Inden vi taler mere om den nye vejledning fra Hvidvasksekretariatet, så vil jeg lige dvæle lidt ved “hvornår”? Altså ikke i forhold til “omgående”, men i forhold til, hvad en mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering er.
Hvidvaskloven opererer ikke med et væsentlighedsniveau. Ingen bagatelgrænser.
Det er derfor en anden tilgang end normalt ved revisionsopgaver. Der taler vi om “risiko for væsentlig fejlinformation”, og bruger dermed et vænsetlighedsbegreb. Det gør vi ikke efter Hvidvaskloven.
Det er baggrunden for Erhvervsstyrelsens fortolkning af, at alle ulovlige kapitalejerlån skal underrettes til Hvidvasksekretariatet. Ikke at denne model ikke kan forbedres, fx via samkørsel af data hos Erhvervsstyrelsen eller ved at reparerede ulovlige lån kun ved gentagelser skal underrettes.
Men personligt er jeg faktisk enig i, at der ikke kan eller skal være en bagatelgrænse i Hvidvaskloven. Jeg foretrækker langt mere den nuværende løsning, hvor der ved “undskyldelige fejl” ikke vil være tale om ulovlige kapitalejerlån og derfor ingen underretning. På den måde er man udenfor Hvidvaskloven. Det er for mig en mere logisk løsning end at tilføje et bagatelniveau indenfor loven.
Så: Sidder du med et regnskab lige nu og er i gang med revisorarbejdet? Eller er ved at bogføre til brug for revisorens videre arbejde med regnskabsmaterialet? Hvis du konstaterer skatte- eller momsunddragelse (dvs. “selvhvidvask”), der ikke er en undskyldelig fejl (“ikke kan afkræftes”), ja, så skal der en underretning afsted til Hvidvasksekretariatet.
Hvidvasksekretariatets vejledning “Den gode underretning”
Og så lidt om Hvidvasksekretariatets nye vejledning om “Den gode underretning”.
Hvidvasksekretariatet har noteret sig, at folk synes det er lidt besværligt at foretage disse underretninger i deres system GoAML.
Det er et EU-baseret system, så er udviklet med tanke (mest) på den finansielle sektor. Derfor synes de ikke-finansielle, at systemet ikke rigtig passer til dem.
Vejledningen gennemgår ganske fint de forskellige trin og skærmbilleder, der er i GoAML-systemet. Det kan du med fordel selv kigge igennem.
Vejledningen fremhæver, at der er disse typer underretninger:
- STR – Suspicious Transaction Report: Denne kategori omhandler transaktioner. Det er dem, der er flest underretninger af. Det er overførsel af penge fra en konto til en anden. Ikke kun hos en bank, men også hos dine kunder. Er der fx hævet nogle runde beløb flere gange henover året? Er det mistænkeligt i forhold til kundens almindelige pengestrømme? Hvidvasksekretariatet fremhæver, at “er det noget, der kan vises i et excelark? Så er det en STR”.
- SAR – Suspicious Activity Report: Denne kategori omhandler aktiviteter. Dette handler om den forretning, kunden har. Har den en adfærd eller nogle aktiviteter, som ikke rigtig passer ind i deres normale forretning? Hvad laver din kunde egentlig? Det er faktisk også her, at overtrædelser af kontantforbuddet skal med.
- TFR – Terror Financing Report: Denne omhandler terrorfinansiering.
Hvidvasksekretariatet fremhæver et par andre ting, som gør det nemmere for dem at gå videre med din mistanke:
- Mistankegrundlaget: Skriv tydeligt, hvad din mistanke er og hvem og hvad den vedrører. Det skal være sådan, at politiet kan gå videre med oplysningerne, uden at skulle spørge dig om flere oplysninger om din mistanke. Dvs. hvem er kunden, CVR nr./CPR nr. navn, adresse. Handler det om transaktioner, er det godt at nævne den bankkonto med kontonr., som din mistanke handler om. Er det adfærden, så beskrivelse af hvad det mistænkelige går på.
- Mistanke med kontekst: Beskriv hvordan din mistanke opstod, hvad du har undersøgt, hvilke oplysninger du har indhentet hos kunden, kundens respons, og hvad din konklusion er. Hvorfor vurderer du, at din mistanke ikke kan afkræftes?
- Bilag: Vedlæg gerne relevante bidrag, der underbygger din beskrivelse af mistanken og forløbet med kunden. Dette gør det videre forløb nemmere. En uddybende forklaring om dit mistankegrundlag kan også vedlægges som bilag, hvis det er relevant.
Eksempler på “gode underretninger”
Vejledningens sidste 8 sider indeholder en række eksempler på “gode underretninger”. Disse kan du med fordel læse igennem, de giver et udmærket indtryk af, hvordan beskrivelser af mistankegrundlag osv. bedst skrues sammen.
Der er eksempler for både finansielle og ikke-finansielle virksomheder som underretter, meget nyttige og godt med eksempler.
Du kan se Hvidvasksekretariatets vejledning om “Den gode underretning” her:
Hvidvasksekretariatet Den gode underretning, april 2023
Og ellers om Hvidvasksekretariatet på
Hvidvask og terrorfinansiering | Anklagemyndigheden
Vil du læse mere om hvidvask og terrorfinansiering? Se denne side:
Hvidvaskloven i historisk perspektiv (auxia.dk)
Vil du høre mere om Hvidvasklovens krav til din virksomhed? Jeg holder kurser i september 2023 i henholdsvis København og Middelfart. Se mine aktuelle kurser her:
Tilmeld dig mit nyhedsbrev på forsiden af min hjemmeside: