Politiets Efterretningstjeneste har offentliggjort en opdateret udgave af “Den Nationale Risikovurdering af Terrorfinansiering”, januar 2024.
Den forrige udgave var fra 2019. Denne nye udgave har været et stykke tid undervejs, idet planen er, at de nationale risikovurderinger opdateres hvert andet år.
Generelt er terrorfinansiering defineret i Hvidvaskloven med henvisning til Straffeloven som formålet med “… at yde økonomisk støtte … eller stille penge eller andre formuegoder til rådighed … til med forsæt at skræmme en befolkning …“. Konsekvenserne af terrorfinansiering er derfor ofte alvorlige og mere fatale end ved hvidvask, og kan i værste tilfælde resultere i tab af menneskeliv, tilskadekomne eller beskadigelse af kritisk infrastruktur.
Hovedelementer i Den Nationale Risikovurdering af Terrorfinansiering, januar 2024
Skala
Den nye nationale risikovurdering af terrorfinansiering er udbygget i forhold til udgaven fra 2019. Den indeholder nu mere specifik omtale af både “Trusler”, “Sårbarheder” og “Risici” sammenlignet med den forrige. Beskrivelserne af risikoområderne er desuden blevet udbygget, og dermed mere læsevenlig og operationel til brug for implementeringen i praksis. På denne måde er indholdet og strukturen blevet mere ensartet i forhold til den tilsvarende nationale risikovurdering af hvidvask, som blev offentliggjort i januar 2023.
Risikovurderingen for terrorfinansiering anvender den samme skala med fire niveauer, som den Nationale risikovurdering af hvidvask 2022 gør, dvs.
- Lav (dog kaldet “Begrænset” i den for hvidvask og i Hvidvaskloven).
- Moderat.
- Betydelig.
- Høj (samme om i den for hvidvask, men benævnt “Øget” i loven).
Uanset at terminologien varierer, vil der være tale om skala med disse fire niveauer i begge de nationale risikovurderinger. Hvidvaskloven er ikke ændret, og indeholder fortsat tre: Begrænset, mellem og øget. Erhvervsstyrelsen udtalte via et Q&A i 2023, at virksomhederne vil skulle vælge, hvilken skala, man anvender i sin egen risikovurdering og oplyse dette.
Terrorfinansieringens fire faser
Aktiviteter knyttes til terrorfinansiering kan deles op i fire faser:
- Fremskaffelse af midler, fx via indsamlinger.
- Opbevaring af midlerne.
- Overførsel af midler, fx til udlandet.
- Anvendelse af midlerne.
PET fremhæver, at der fx kan være tale om følgende typer af omkostninger:
Hovedpunkter ikke-finansielle virksomheder
Med fokus på områderne for ikke-finansielle virksomheder omfattet af Hvidvaskloven (revisorer, bogholdere, kunstbranchen, kontorhoteller osv.) kan følgende fremhæves:
- Kryptoaktiver:
- Risiko for terrorfinansiering vurderes HØJ.
- Årsag er, at der er efterspørgsel efter kryptotransaktioner, der kan gennemføres hurtigt.
- Non-profit området (foreninger, almennyttige fonde og indsamlinger mv.):
- Risikoen vurderes HØJ.
- Det skyldes netværk, der kan fremskaffe midler til terrorbevægelser.
- De to vejledninger om hhv. NPO-området fra 2020 fra PET og vejledning om foreninger fra oktober 2022 fra Finanstilsynet er fortsat relevante, når det kommer til indsigt i risiciene for terrorfinansiering forbundet med disse.
- Kontanter og højværdivarer
- Risikoen vurderes HØJ.
- Disse er attraktive i flere af terrorfinansieringens faser.
- Risikoen for terrorfinansiering i denne forbindelse skal ses i tæt sammenhæng med samme emne i Den Nationale Risikovurdering af hvidvask.
- Store værdier kan let skjules ved at konvertere kontanter til aktiver. Blandt andet er guld blevet mere og mere anvendt til dette formål, hovedsageligt fordi guld fylder væsentligt mindre end kontanter.
Hvad skal du gøre nu?
Det anses som en del af “risikostyringen” efter Hvidvaskloven, som virksomheden har omtalt i sine forretningsgange, at man løbende følger med i nye nationale risikovurderinger og tilpasser sine egne, således at kundekendskabsprocedurerne forholder sig til de aktuelle risici identificeret af myndighederne.
Alle virksomheder omfattet af Hvidvaskloven vil skulle sætte sig ind til indholdet og tilpasse deres egen risikovurdering for virksomheden efter Hvidvasklovens § 7. Det vil tilsynsmyndigheden – Erhvervsstyrelsen – forvente, at virksomhederne gør forholdsvis hurtigt. Får man tilsyn på hvidvaskområdet de næste måneder, vil Erhvervsstyrelsen forventeligt kommentere på, hvis risikovurderingen for virksomheden ikke forholder sig til den Nationale Risikovurdering af Terrorfinansiering her fra januar 2024.
Den nye Nationale Risikovurdering af Terrorfinansiering, januar 2024 kan læses via dette link:
Den Nationale Risikovurdering af Terrorfinansiering (pet.dk)
Vil du kigge nærmere på den om hvidvask? Den nationale risikovurdering af hvidvask 2022 kan læses via dette link:
risikovurdering_webtilgængelig_v1.01.pdf (anklagemyndigheden.dk)
Vil du læse mere om Hvidvaskloven og kravene hertil? Så se mere her:
Rådgivning og assistance om Hvidvaskloven (auxia.dk)
Vil du følge med i verdens gang på hvidvaskområdet? Så tilmeld dig gerne mit nyhedsbrev her nedenfor.