HVIDVASK: Den Nationale Risikovurdering 2022 for revisorer

Den nye Nationale Risikovurdering 2022 for hvidvask blev offentliggjort tilbage i januar 2023. Selvom det allerede er tre måneder siden, så er det min oplevelse, at den kræver lidt tilvænning i praksis.

Den første observation var, at den er meget mere omfattende end den forrige fra 2018. Dernæst at omfanget i sig selv medfører, at revisorerne – og bogholderne også – vil have brug for at nærstudere den noget mere. Det skyldes, at du som revisor vil skulle vurdere, om det konkrete punkt er relevant for lige præcis DIN virksomhed.

Jeg har skrevet et par blogindlæg om Den Nationale Risikovurdering for hvidvask og også om de nye Q&As fra Erhvervsstyrelsen om risikovurdering af kunder allerede.

Men alligevel. Altså. Hvad er det egentlig blandt de 336 sider, der er relevant for revisorerne (og bogholderne)?

Sammenhængen mellem Q&As om risikovurdering af kunden og Den Nationale Riskovurdering 2022 af hvidvask

Blogindlægget her kommer sig egentlig af den seneste uges arbejde. Her er denne sammenhæng blevet aktualiseret af diverse kundesager, herunder i forbindelse med design af nye kundekendskabsprocedurer i flere sammenhænge.

Der er nemlig en enkelt sætning i Erhvervsstyrelsens nye Q&A om Hvidvaskloven og Risikovurdering af kunder, som jeg har bragt ind i drøftelser flere gange i forhold til konkrete sager, siden de blev offentliggjort – og det er kun lidt over 1 uge siden.. Sammenhængen er som sådan ikke nogen nyhed, sådan har det været hele tiden. Men det er selvfølgelig nemmere at argumentere for dens tilstedeværelse, når nu Erhvervsstyrelsen har skrevet det ned.

Det er denne sætning:

“Vurderingerne i den supranationale og de nationale risikovurderinger skal inddrages og dermed kvalificere og underbygge risikovurderingen af det enkelte kundeforhold.”

Hvordan gør man så det i praksis? Hvad er det, du skal “inddrage”, “kvalificere” og “underbygge”? Og hvor meget skal du skrive om denne sammenhæng?

Så en virkelig kort sætning fra Erhvervsstyrelsen af med meget bred rækkevidde for de omfattede virksomheder i praksis. Også for revisorerne.

Jeg har valgt at fremhæve et par nedslag her:

  • Hvorfor er revisorerne omfattet af Hvidvaskloven?
    • Hvidvasksekretariatet fremhæver, at godkendte revisorers specialiserede viden og ekspertise samt muligheden for at erklære sig på regnskaber, kan være attraktivt for kriminelle aktører at benytte sig af. At bruge en godkendt revisor giver endvidere legitimitet, da godkendte revisorer har en særlig status som offentlighedens tillidsrepræsentanter.
    • Revisor kan med sin revisionsvirksomhed blive misbrugt uden ens vidende, hvis man ikke er opmærksom på potentielt mistænkelig aktivitet. Revisorer kan også være passivt medvirkende ved at undlade at stille spørgsmål til mistænkelige aktiviteter.
  • Legale virksomhedsstrukturer:
    • “Legale virksomhedsstrukturer” er dine kunder med CVR nr.
    • Det er Hvidvasksekretariatets vurdering, at ydelser, der omfatter rådgivning om komplekse selskabsstrukturer i Danmark såvel som i udlandet, kompleks skatterådgivning, kunder med virksomheder inden for kontantbaserede eller arbejdskraftintensive erhverv, udgør de største risici uanset, om rådgivningen bliver ydet af godkendte revisorer, skatterådgivere, bogholdere eller andre.
    • Når kriminelle aktører har adgang til virksomheder gennem ejerskaber eller infiltration, åbner det for nye kriminalitetsmuligheder, fx skatte- og momskriminalitet og sort aflønning af medarbejdere og sammenblanding af legal omsætning og ulovligt udbytte.
    • Den erhvervskonto, der er tilknyttet virksomheden, giver adgang til andre finansieringsmuligheder, fx inden for handelsfinansiering, som de kriminelle aktører kan udnytte til at flytte varer og penge. Misbrug af legale virksomhedsstrukturer sker typisk som overførsler af værdier mellem virksomheder eller mellem virksomheder og personer på baggrund af fx falske fakturaer.
  • Handelsbaseret hvidvask
    • De legale virksomhedsstrukturer hører også sammen med handelsbaseret hvidvask, som er et af de andre væsentlige områder, som man med fordel kan studeres nærmere. Her er over- og underfakturering en typisk metode.
    • Den internationale organisation for bekæmpelse af hvidvask, Financial Action Task Force (FATF) peger på en række produkter, som ofte bliver brugt i forbindelse med handelsbaseret hvidvask. Det gælder fx ædelsten og guld, autodele og biler, landbrugsprodukter og fødevarer, tekstiler og genbrugstøj og transportable elektronikprodukter.
  • Skatte- og momskriminalitet:
    • Skatte- og momskriminalitet er en af de mest udbyttegivende kriminalitetsformer i Danmark. Hertil kommer, at sort arbejde er mest udbredt blandt personer i kontantbaserede brancher.

Hvad betyder det så for kundekendskabsprocedurerne og risikovurderingen af kunden?

Ovenstående emner og resten af Den Nationale Risikovurdering 2022 af Hvidvask skal du “Inddrage”, “kvalificere” og “underbygge” i forhold til de kunder, hvor dette er relevant.

Det vil fx sige:

  • Har du kunder med “legale virksomhedsstrukturer”? Ja, det tænker jeg. Alle revisorer har kunder med CVR nr. Så ja, ovenstående risici er relevante for det, du “inddrager” i risikovurderingen af disse kunder.
  • Har du kunder, der er “kontantbaserede”? Ja, det tænker jeg. Restauranter, detail, håndværkere, frisører, alle, hvor man kan betale med kontanter. Det vil skulle “inddrages” i din vurdering.

Og du vil selvfølgelig skulle dokumentere, dvs. skrive ned, hvordan du har forholdt dig til disse faktorer.

——————–

Hvis vi skal tage en snak om dine kundekendskabsprocedurer, og hvordan du i praksis “inddrager”, “kvalificerer” og “underbygger” risiciene fra Den Nationale Risikovurdering 2022 af hvidvask, så kontakt mig gerne.

Den Nationale Risikovurdering 2022 af Hvidvask kan ses her:

risikovurdering_webtilgængelig_v1.0_0.pdf (anklagemyndigheden.dk)

Se mine andre blogindlæg om de nye Q&As, Den Nationale risikovurdering 2022 af hvidvask og Handelbaseret hvidvask her:

Blog – Auxia