Hvidvasksekretariatet offentliggjorde for et par uger siden den 23. maj 2024 deres Årsrapport for 2023. Og selvom nyheder jo bør formidles, når de sker, så er det som om, at oplysningerne i årsrapporten for 2023 bliver ved med at være lige aktuelle.
Det skyldes selvfølgelig dokumentaren på TV2 “Den Sorte Svane”, som blev offentliggjort 28. maj 2024. Den bliver ved med at aktualisere al snak om hvidvask. Der er så mange afstikkere af den dokumentar, at det nærmest ikke at til at beslutte, hvor man skal starte. Økonomisk kriminalitet i den størrelsesorden og med så mange kriminelle aktører er så uacceptabelt, at den skal give anledning til eftertanke.
Ugens tema fra “Den Sorte Svane”: Der sendes for få underretninger
Denne uges tema fra “Den Sorte Svane” synes at handle om antallet af underretninger fra de forskellige brancher. Ugen startede med interesse fra skatteministeren om, hvorvidt antallet af underretninger fra de godkendte revisorer nu var nok. I det spørgsmål lå det mellem linierne, at det var det vist næppe.
Når man arbejder med Hvidvaskloven hver dag, så er det evident, at den spænder vidt. Den dækker rigtig mange brancher, men er skrevet til den finansielle sektor. De andre “ikke-finansielle” brancher forsøger at navigere rundt i loven med de forretningsområder, som de nu har.
Så sammenligningen mellem de forskellige brancher, der er omfattet af Hvidvaskloven er yderst relevant at foretage. Foranlediget af ugens tema om “der sendes ikke nok underretninger til Hvidvasksekretariatet” er jeg gået databaseret til værks.
For hvordan ser det rent faktisk ud med underretningerne fra de forskellige brancher? Og kan de sammenlignes?
Antallet af underretninger 2023
Nu er jeg jo ret begejstret for data. Og Hvidvasksekretariatet offentliggør antallet af underretninger for hver branche, og har gjort det i nogle år. Den seneste tilføjelse i rapporterne fra Hvidvasksekretariatet er, at virksomheder (det må det være), der er oprettet i GoAML er medtaget. Det er derfor nu muligt at kigge nærmere på branchernes gennemsnit osv.
Så her er et overview over de tilgængelige data.
I 2023 modtog Hvidvasksekretariatet 81.106 underretninger. Sammenlignet med 2019 er det en stigning på 52%. Der er således sket rigtig meget på dette område de sidste 5 år.
Der er dog stor forskel på, hvor meget de forskellige typer af underretningspligtige underretter, og der er også stor forskel på, hvor meget de enkelte aktører underretter inden for samme kategori.
Fra Hvidvasksekretariatets årsrapport 2023 er der her trukket data ud for forskellige brancher. Sammenholdt med, hvor mange virksomheder i hver branche, der er oprettet i GoAML, er det muligt at beregne et gennemsnit for antallet af underretninger pr. branche. Det ses af opgørelsen her nedenfor:
Hvad fortæller tallene os?
Så hvad læser vi ud af dataene for antallet af underretninger her?
Den hurtige konklusion vil være, at bankerne gør det rigtig godt! Det gør de også. Vi hørte flere gange i “Den Sorte Svane”, at banken havde lukket for en eller flere af aktørernes bankkonti på grund af mistanke om hvidvask. Og af den grund måtte de søge andre veje, fx til en advokat, der var villig til at lade vedkommende bruge klientkontoen til transaktioner, og dermed en fremgangsmåde, som ikke er meningen, at advokatens klientkonto skal bruges til.
Vi har også de sidste par uger hørt om flere store anholdelser og sigtelser i større nye hvidvaskkomplekser, herunder flere fakturafabrikker. Helt sikkert også nogle, der stammer fra bankernes underretninger til Hvidvasksekretariatet.
Det kunne jo lede til den hurtige konklusion, at det er bankernes niveau for underretninger, som alle de andre brancher omfattet af Hvidvaskloven skal stræbe efter. Og af den årsag så er de andre brancher langt bagefter i niveau for antal underretninger?
Skal de andre brancher stræbe efter bankernes niveau?
Af figuren ovenfor ses massiv forskel mellem henholdsvis bankerne og de øvrige ikke-finansielle fremhævet her. Med 397 underretninger pr. bank, synes revisorernes 4 og bogholdernes 0,4 pr. oprettet virksomhed i GoAML som nærmest ingenting.
Inden man når til den hurtige konklusion, at de ikke-finansielle brancher skal op på niveau med bankerne, ville det dog være relevant at dykke ned i lidt mere data. Denne gang ikke i kvantitative data, men i kvalitative data om de forskellige branchers aktiviteter. Selvom der selvfølgelig altid er plads til forbedring, så ville det ikke være helt fair at konkludere, at de ikke-finansielle virksomheder laver for lidt, som parasollen og solstolen ovenfor illustrerer.
For selvom alle brancherne er omfattet af den samme lov, er der væsentlig forskel på deres aktiviteter, samarbejdet med deres kunder og deres muligheder for at overvåge kundernes aktiviteter og for bankernes vedkommende, kundernes transaktioner.
Forholdsvis uvidenskabeligt har jeg her ganske kort opsummeret nogle væsentlige features ved de forskellige brancher omfattet af Hvidvaskloven:
Udover ovenstående er der en anden væsentlig forskel:
I Den Nationale Risikovurdering er risikoen for hvidvask for “Pengeoverførselsvirksomheder” fastsat til HØJ. For de godkendte revisorer, bogholdere og skatterådgivere og advokater er niveauet fastsat til MODERAT. Af den årsag alene er det naturligt, at antallet af underretninger varierer mellem brancherne, som det fremgår af tallene ovenfor.
Og forskellen i risikoniveau leder også til forskelle i risikovurderingerne på virksomhedsniveau og for de enkelte kunder. For bankernes kunder er ikke nødvendigvis revisorernes kunder som følge af, at ikke alle virksomheder er omfattet af revisionspligt-revisorpligt. Og dem, der ikke er, gør ikke nødvendigvis brug af en bogholder til hjælp med bogføringen.
Og her har vi ikke talt om de øvrige ikke-finansielle brancher endnu. Hvis vi for eksempel kigger nærmere på kunstbranchen, som også er omfattet på lige fod med de andre brancher, og som har moderat risiko for hvidvask efter Den Nationale Risikovurdering, så har denne branche en forretningsmodel, som ikke kan sammenlignes med revisorer, advokater etc. Alene af den årsag, at kunstbranchen sælger produkter, og ikke ydelser, gør en væsentlig forskel for den branches risikovurdering i forhold til de øvrige.
Og hvad er linket til Den Sorte Svane så?
Der er allerede igangsat en række initiativer og undersøgelser som udløber af “Den Sorte Svane”. Fuldstændigt som det skal være. Alle de mange typer af økonomisk kriminalitet skal der selvfølgelig sættes ind overfor, det er på ingen måde acceptabelt.
I lyset af ovenstående ville budskabet til denne opfølgning dog være:
- Vær varsom med at sammenligne finansielle og ikke-finansielle virksomheder omfattet af Hvidvaskloven.
- Der skal tages højde for forskellene mellem brancherne, når initiativer undersøges. Det bør overvejes nøje, hvilke initiativer, der giver bedst mening i lyset af forskellene.
- De mange afdækkede forhold i Den Sorte Svane er overtrædelser af de nuværende regler. Det er allerede ulovligt. Opstramning bør derfor målrettes der, hvor problemerne er:
- Opfølgning på underretninger allerede sendt og bedre samarbejde mellem myndigheder og mellem de private aktører og myndighederne.
- Hele setuppet kan effektiviseres uden lovændringer: Vi skal have fokus på effektiv håndtering af Hvidvasklovens krav, uanset hvilken branche, der er tale om.
Forbedringsmuligheder
Ovenstående observationer baseret på data betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er plads til forbedringer, både på myndighedssiden og for de private aktører.
For myndighederne vil det for eksempel kunne være relevant at kigge på mere ensartethed i deres tilsynspraksis mellem de forskellige tilsynsmyndigheder og mellem sager. Det vil kunne lede til mere effektivitet i arbejdet med tilsyn, således at arbejdet med tilsynsopgaverne bliver så effektivt som muligt for alle involverede parter. Her kunne mere information om gældende praksis være relevant at dele ud af.
For de private aktører har Hvidvasksekretariatet observeret, at det samlede antal underretningspligtige, der var oprettet i GoAML pr. 31. december 2023 var 2.568. Det vil sige, at kun godt 11 procent af de minimum 22.000 underretningspligtige virksomheder, der er omfattet af Hvidvaskloven, har oprettet sig i GoAML. På trods af det procentvise lave antal, var der flere underretningspligtige, der oprettede sig i GoAML i 2023. Stigningen ses størst blandt ejendomsmæglere, revisorer og aktører i kategorien skatterådgivere, eksterne bogholdere mfl.
Og for de ikke-finansielle virksomheder kan der ligeledes være noget at hente i at arbejde mere databaseret, for eksempel med kundedata.
For kampen mod hvidvask af ulovligt udbytte er en fælles sag, og derfor er underretningerne helt essentielle i arbejdet med at dæmme op for hvidvask og terrorfinansiering. Det ses for eksempel af, at Særlig Kontrol i Skattestyrelsen har på baggrund af de modtagne efterretningsoplysninger i 2023 udført 2.051 kontroller med et samlet provenu på godt 760 millioner kroner.
Læs Hvidvasksekretariatets årsrapport 2023 her:
Årsrapport for Hvidvasksekretariatet 2023
Vil du læse mere om Hvidvaskloven og hvordan Auxia Consulting ApS kan hjælpe? Så se mere her:
Rådgivning og assistance om Hvidvaskloven (auxia.dk)
Du kan også tilmelde dig nyhedsbrev her nedenfor.