Erhvervsstyrelsen har tilføjet et nyt Q&A under sektionen med Hvidvask. Den er henvendt til dem, der udfører “Virksomhedsoprettelser” og omtaler kundekendskabsprocedurer i den forbindelse. Eller mere reelt handler den faktisk lige så meget om dem, der “handler på vegne af” andre virksomheder. Mere om det senere.
Dette nye Q&A indeholder ikke som sådan noget nyt. Det er mere et spotlight på de regler, som allerede fremgår af Hvidvaskloven.
Hvem – og hvor mange – kunder?
Efter loven skal man kende sine kunder. Og her rammer vi de første – et af de første – problemer. For hvem er det, der rent faktisk er kunden? Er det den person, du taler med? Eller er det vedkommendes virksomhed? Virksomhed eller selskab? Eller er det en helt anden, som slet ikke er i lokalet – eller i røret?
Det følger af Hvidvasklovens § 2, nr. 5, at et “kundeforhold” defineres som følger:
“Kundeforhold: En forretningsforbindelse med en kunde eller udførelse af en enkeltstående transaktion for en kunde, herunder i forbindelse med udbud af spil.”
Det hjælper os måske ikke rigtig videre til en løsning af problemet med “hvem er kunden”. Mere hjælp er der at hente i Finanstilsynets vejledning:
”Kunden er den fysiske eller juridiske person, som virksomheden indgår et aftaleforhold med, eller på hvis vegne virksomheden gennemfører en transaktion eller aktivitet.”
Kompleksiteten opstår i de situationer, hvor “kunden” gerne vil oprette en ny virksomhed. I Hvidvasklovens forstand bliver det til en ny kunde. I sådant et tilfælde vil I i praksis have:
- Den første kunde: Personen (med CPR nr.), der henvender sig. En fysisk person.
- Kunde nr. 2: Hvis vi forestiller os, at denne person har en enpersonsvirksomhed, så er det din kunde nr. 2. Denne er en kunde med CVR nr., dvs. en juridisk person.
- Kunde nr. 3: Hvis vi dernæst forestiller os, at din første kunde vil oprette et nyt selskab, så vil dette selskab være din kunde nr. 3. Med CVR nr. dvs. en ny juridisk person, når selskabet er stiftet.
Erhvervsstyrelsens nye Q&A understreger herefter bare, at ovenstående gælder: Du har i dette eksempel 3 kunder. Og der skal gennemføres kundekendskabsprocedurer på dem alle tre. Er det en og samme fysiske person, der bliver ene-reel ejer af det nye selskab, så er det grundlæggende forholdsvis hurtigt overstået. Det bliver naturligt nok mere komplekst, hvis det nye selskab får flere reelle ejere. Her gælder de helt almindelige regler om de kunder, der er juridiske personer og har reelle ejere: Indhent ID på alle reelle ejere, når de er blevet identificeret.
Mere kompliceret er derfor ikke. Det følger logisk nok allerede gældende regler og fortolkning af Hvidvasklovens definitioner.
Virksomhedsoprettelser
Overskriften for denne nye Q&A handler om “Virksomhedsoprettere”.
Problemstillingen er egentlig en kombination af, hvem “kunden” er og hvilken “Ydelse”, der så leveres til denne kunde. Det vil sige to forskellige emner i risikovurderingen.
“Ydelsen”, dvs. at oprette virksomheder for andre, er det en af de ydelser, som efter Den Nationale Risikovurdering af Hvidvask fra 2022, der vurderes at udgøre en høj risiko for hvidvask. Dette suppleret med, at alle legale virksomhedsstrukturer, hvor risikoen for hvidvask vurderes at være høj. Det skyldes risikoen for, at CVR nummeret giver adgang til andre kriminalitetsformer, såsom skatte- og momsunddragelse. Hvis vi ydermere supplerer med en risiko mere, nemlig at der er tale om en ny virksomhed efter virksomhedsoprettelsen, så er der også anset for at være øget risiko knyttet til nye virksomheder sammenlignet med “gamle” virksomheder.
Alle, der ikke er godkendte revisorer, men som opretter virksomheder for andre, skal desuden være registreret i Erhvervsstyrelsens register for Hvidvask, jf. Hvidvasklovens § 2, nr. 12, litra a:
“Udbyder af tjenesteydelser til virksomheder: Enhver, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13-15, når denne erhvervsmæssigt udøver følgende virksomhed:
a) Opretter selskaber, virksomheder eller andre juridiske personer….”
Udbyder man denne ydelse, har ydelsen sandsynligvis “Øget risiko* for hvidvask. hvilket vil skulle omtales i Virksomhedens risikovurdering og adresseres for den enkelte kunde. Det er dog min erfaring, at der efterhånden er færre og færre både revisorer og bogholdere, som udbyder ydelsen med at være “Virksomhedsoprettelser”. Det løser selvfølgelig problemet over tid for revisorerne. Men issuet om at “handle på vegne af andre” kan være det samme, uanset hvilken ydelse, der er tale om.
“At handle på vegne af andre…”
Hvis vi i forlængelse af ovenstående eksempel med dine 3 kunder forestiller os, at det er en advokat, der henvender sig med henvisning til, at hun har en kunde, som gerne vil stifte et nyt selskab. I det tilfælde rammer vi problemstillingen om at “handle på vegne af andre..”.
Erhvervsstyrelsen afslutter denne nye Q&A med at henvise til Advokatsamfundet. Advokatsamfundet er en af de andre tilsynsmyndigheder på hvidvaskområdet. De har ansvaret for tilsynet med advokaternes overholdelse af Hvidvaskloven. Denne reference er interessant, idet Advokatsamfundets nyhed om “Hvidvaskloven: Kundekendskabsprocedurer ved forbindelsesadvokater” fra december 2023 handler om kravet i Hvidvasklovens § 11, stk. 2 om at “handle på vegne af andre”. Denne reference er ikke eksplicit indsat i Erhvervsstyrelsens Q&A, men med linket til Advokatsamfundets nyhed må det formodes, at Erhvervsstyrelsens Q&A om virksomhedsoprettere lige så vel skal ses i lyset af kravet om at “handle på vegne af andre”.
Det med at handle på vegne af andre er relevant i konteksten af hvidvask, da handlingen kan bidrage den midterste del af hvidvaskprocessen, nemlig Sløring. Hvidvaskmæssigt betyder “sløring”, at der sættes flere led ind mellem den reelle køber henholdsvis den reelle sælger. Dermed får du som sælger – af revisionsydelser eller andre andre type produkter eller ydelser – begrænset muligheden for at få information om for eksempel formålet med købet eller hvor midlerne til købet stammer fra, den tilsigtede beskaffenhed.
Det handler ikke kun om revisorer og oprettelse af virksomheder, men er også relevant i andre sammenhænge. Eksempler kunne være:
- Revisorer og bogholdere: En samarbejdspartner henvender sig og spørger om du vil hjælpe med oprettelse af en virksomhed for en kunde, som denne samarbejdspartner har. Hvidvaskmæssigt arbejder du for din samarbejdspartners kunde. Samarbejdspartneren bliver den, der handler “på vegne af…”. Kundekendskabsprocedurer skal gennemføres på begge.
- Galleri: En mulig kunde henvender sig vedrørende køb af et specifikt værk. Undervejs i salgsprocessen bliver det klart, at køberen af værket reelt ikke er den person, du taler med, men en kunde, som denne person har. Også her skal der gennemføres kundekendskabsprocedurer på begge, både slutkunden – agentens kunde – og agenten selv.
For at modvirke risikoen for “sløring” giver det således god mening at skulle gennemføre kundekendskabsprocedurer på begge, både slutkunde og den, der handler på vegne af slutkunden. Og det også selvom det viser sig, at du kender slutkunden i forvejen. Bemærk også, at det er vigtigt at slå fast, om agenten handler som en fysisk eller juridisk person. Det vil have fx betydning for, hvad der skal indhentes af ID og på hvem.
Se Erhvervsstyrelsens nye Q&A om “Kundekendskabsprocedurer i forbindelse med virksomhedsoprettelser her:
Kundekendskabsprocedurer i forbindelse med virksomhedsoprettelser | erhvervsstyrelsen.dk
Se Advokatsamfundets nyhed fra december 2023 her:
Hvidvaskloven: Kundekendskabsprocedure ved forbindelsesadvokater | Advokatsamfundet
Vil du læse mere om Hvidvaskloven og dens krav til jeres virksomhed? Så se mere her:
Rådgivning og assistance om Hvidvaskloven (auxia.dk)
Her kan du også se mere om årets kurser i Hvidvaskloven. Se via dette link:
Du kan også tilmelde dig Auxia Consultings nyhedsbrev her nedenfor.