Rådgivning om Hvidvaskloven

Rådgivning om hvidvaskloven til revisionsvirksomheder og bogholdere

Vi rådgiver om implementering af hvidvaskloven, forberedelse til tilsyn, bistand ved tilsyn og undervisning. Vores rådgivning tager udgangspunkt i loven, praksis og den måde reglerne fungerer i hverdagen hos revisionsvirksomheder, bogholdere og deres ledelse.

Risikovurdering

Rådgivning målrettet virksomheder omfattet af hvidvaskloven

Arbejdet med hvidvaskloven er en ledelsesopgave. Det kræver klare prioriteringer, tydeligt ansvar og en stærk forankring i virksomheden.

Vi rådgiver med fokus på effektiv risikostyring, gode forretningsgange og et solidt beslutningsgrundlag for ledelsen. Målet er at omsætte kravene i hvidvaskloven til en struktur, der fungerer i praksis, understøtter både virksomhedens risikostyring og compliance på hvidvaskområdet. På denne måde sikrer vi, at det hænger sammen med virksomhedens hverdag.

Auxia Consulting rådgiver særligt revisionsvirksomheder, bogholdere og deres ledelse samt kunstbranchen inden for samme område. Vi hjælper med Virksomhedens Risikovurdering, politikker og forretningsgange, kundekendskabsprocedurer og anden nødvendig dokumentation, så arbejdet bliver anvendeligt, ensartet og forankret på tværs af ledelse, medarbejdere og kunder i virksomheden.

Det hjælper vi med

Rådgivning

Vi sparrer med ledelsen om prioriteringer, ansvar, risikostyring og forretningsgange, så arbejdet forankres rigtigt i virksomheden, og beslutninger træffes på et velunderbygget grundlag.

Implementering

Vi hjælper med at omsætte lovkrav til de krævede hvidvaskdokumenter med struktur og overskuelighed, så håndteringen konkret i virksomheden kan fungere i praksis til hverdag.

Bistand ved tilsyn

Vi bistår før, under og efter tilsyn, så processen håndteres  struktureret, og virksomheden står godt forberedt i dialogen med myndighederne under og efter tilsynet.

Undervisning

Vi underviser i hvidvaskloven med fokus på risikostyring og compliance som et samlet hele, så ledelse og medarbejdere får et fælles fagligt grundlag med tydelig rød tråd at arbejde ud fra.

Typisk hjælper vi, når I står i en af disse situationer

I vil have mere struktur på arbejdet med hvidvaskloven.

I vil være bedre forberedt på et tilsyn og stå stærkere i processen.

I har brug for sparring om risikostyring af virksomhed og kunder. 

I ønsker undervisning af ledelsen og/eller medarbejdere.

Sådan arbejder vi med rådgivning om hvidvaskloven

Vi tager altid udgangspunkt i jeres virksomhed, jeres eksisterende arbejdsgange og den måde, revisionsbranchen arbejder på i praksis. Dette  kombineres med de krav, der gælder for jer på hvidvaskområdet.

Det giver det bedste grundlag for at placere ansvar og træffe velunderbyggede beslutninger på ledelsesniveau, så arbejdet bliver godt forankret og fungerer effektivt i virksomheden fremover.

1. Fakta og overblik

Vi tager udgangspunkt i virksomhedens situation, eksisterende materiale,  og forretningsgange samt de krav, der følger af hvidvaskloven.

Vi baserer  det hele på tilgængelige data om jeres virksomhed og jeres kunder og anvender dataanalyse i vid udstrækning til at danne os et samlet overblik over risikobilledet – for jer og for os. 

2. Hvad der skal styrkes

Vi identificerer, hvor der er brug for mere struktur, mere dokumentation eller ledelsesmæssig forankring. 

 

Her ser vi, hvor i jeres virksomhed indsatsen på hvidvasksområdet giver mest værdi, både i forhold til den ledelsesmæssige risikostyring og i forhold til complianceniveau og -krav. 

3. Fra krav til praksis

Vi hjælper med at gøre reglerne anvendelige i hverdagen, så arbejdet med hvidvaskloven bliver mere overskueligt og mere konsistent på både ledelses- og medarbejderniveau.

Det kan være nødvendig brug af IT understøttelse på de områder, hvor I finder det relevant eller at få fastlagt risikoprofilerne for jeres virksomhed og på kundeniveau mere konkret. 

4. Næste skridt

Det er typisk en plan for implementering i praksis, opfølgning, plan for sparring på konkrete kundesager i forhold til risikovurdering af kunder eller undervisningsplan for ledelse og/eller medarbejderne. 

Det kan også være plan for bistand til forberedelse af et tilsynsbesøg på den korte bane, hvis I har modtaget varslingsbrev fra Erhvervsstyrelsen. 

Faglig rådgivning og digital understøttelse

ASURISQ

Arbejdet med hvidvaskloven er i dag så komplekst og dynamisk, at digital understøttelse er en vigtig del af en effektiv og fagligt solid indsats. Der er mange kilder, mange krav og en løbende udvikling i både regler, praksis og former for økonomisk kriminalitet.

ASURISQ er udviklet på baggrund af den viden og praksiserfaring, der udspringer af arbejdet med rådgivning på hvidvaskområdet i Auxia Consulting. Det gør softwaren vidensbaseret og tæt forbundet med den faglighed, som også vores  rådgivning bygger på. Sammenhængen mellem Auxia Consulting og ASURISQ styrker derfor både det samlede arbejde med hvidvaskloven.

Læs mere om ASURISQ og den digitale understøttelse af arbejdet med hvidvaskloven.

Kurser og undervisning i hvidvaskloven

Arbejdet med hvidvaskloven skal være fagligt forankret i virksomheden. Løbende opdatering af viden er en naturlig del af det faglige arbejde i revisionsvirksomheder og hos bogholdere. Det gælder også på hvidvaskområdet, hvor undervisning er relevant, når ledelse og medarbejdere skal arbejde sammen ud fra et fælles fagligt grundlag i forhold til risikostyring og compliance.

Faglig forankring

Undervisning kan understøtte ledelsens arbejde med at forankre området i virksomheden med retning og sikre et fælles grundlag for prioritering, ansvar og opfølgning på hvidvaskområdet.

Vidensdeling i praksis

Undervisning kan styrke medarbejdernes arbejde med risikoforståelse, kundekendskabsprocedurer og dokumentation i det daglige arbejde med hvidvaskområdet i praksis.

Undervisningen tilpasses virksomhedens kundeportefølje, konkrete kundeopgaver og aktuelle behov for vidensdeling. Udgangspunktet vil altid være risikoforståelse for hvidvaskområdet og interaktiv og dialogbaseret brug af konkrete cases. 

Læs mere om hvidvaskloven i vores vidensunivers

Vi deler løbende viden om hvidvaskloven, kravene i praksis og aktuelle problemstillinger. 

Her finder I både forklarende indlæg og blogindlæg, som kan bruges som forberedelse, opslagsværk og opfølgning efter undervisning eller rådgivning.

Har I brug for sparring om hvidvaskloven?

Hvis I har brug for rådgivning om implementering, tilsyn, undervisning eller den praktiske håndtering af kravene i hvidvaskloven, er I velkomne til at tage kontakt.

51 93 61 01

lo***@***ia.dk