Om os

Mission

Auxia Consultings mission er hjælpe revisionsvirksomheder og bogholdere med 

at vende compliance til udvikling af forretningen. 

"Auxia Consulting er skabt ud fra erfaring med, at arbejdet med hvidvaskområdet bliver stærkere, når høj faglighed og praktisk anvendelse hænger tæt sammen.”", fremhæver Lotte Andersen.

Baggrund

Auxia Consulting er grundlagt af Lotte Andersen på baggrund af mange års arbejde med revision, lovgivning, risikostyring og implementering af komplekse regler i praksis. 

Bag virksomheden ligger både en revisorfaglig baggrund og erfaring fra KPMG, Erhvervsstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, EU og Dansk Revision.

Auxia Consulting blev etableret tilbage i 2022, fordi arbejdet med hvidvaskområdet allerede på dette tidspunkt viste et tydeligt behov for rådgivning for de ikke-finansielle virksomheder fra en, der både forstår reglerne, den juridiske vinkel og den virkelighed og hverdag, som revisionsvirksomhederne og bogholderne står i. 

Det er den sammenhæng, Auxia Consulting er bygget på: Kombinationen af høj faglighed, praktisk anvendelse og et skarpt blik for, hvordan området kan implementeres på effektiv vis og forankres i virksomheden på en måde, der giver mening i hverdagen.

Lottes kompetencer

Jura set fra revisorsiden: 

Juravinklen på revisors arbejde er for Lotte centreret omkring procedurer for forebyggelse af hvidvask, revisors uafhængighed og kvalitetsstyring. Omend det er vidt forskellige emner har de samme udgangspunkt, nemlig udarbejdelse og implementering af dansk og EU-lovgivning. Her kan Lotte hjælpe virksomheder med at forstå de komplekse regler og oversætte dem til praktisk anvendelse i hverdagen.

Effektive processer: 

Uanset emnet og lovområdet er det vigtigste, at procedurerne er så effektive og gerne digitalt baserede, som reglerne for dem nu engang tillader. Når Auxia Consulting bistår virksomheder med implementering af regler, er det altid Lottes fokus, at procedurerne skal være effektive for lige præcis din virksomhed i praksis.

Udvikling og implementering af strategi 

Udvikling af den rigtige strategi og implementering af den valgte strategi fylder altid meget i min rådgivning. Opgaven er sammen at finde fælles løsninger, uanset emnet og virksomheden.  

Partnerskaber

Auxia Consulting samarbejder med udvalgte aktører, hvor faglighed, praksis og kvalitet understøtter hinanden.

ASURISQ

ASURISQ er et tæt fagligt samarbejde og et naturligt supplement til Auxia Consultings rådgivning på hvidvaskområdet. ASURISQ udvikler vidensbaseret software, der understøtter arbejdet med risikovurdering, kundekendskabsprocedurer og dokumentation efter hvidvaskloven.

Sammenhængen mellem Auxia Consulting og ASURISQ bygger på en faglig forståelse af, hvordan krav, praksis og myndighedsvejledninger omsættes til struktur, overblik og praktisk anvendelse i hverdagen. Det giver et stærkt grundlag, når der er behov for både rådgivning og digitale værktøjer, der kan understøtte arbejdet.

ASURISQ

NORD advise

NORD advise er en strategisk samarbejdspartner for Auxia Consulting i forhold til kvalitet og kvalitetsstyring på revisionsområdet. Hvidvaskområdet og kvalitetsområdet er to selvstændige fagområder, men i praksis er der ofte berøringsflader, hvor det giver værdi at kunne bringe supplerende specialistkompetencer i spil, når det er relevant.

Samarbejdet sker med Martin Schmidt, partner og statsautoriseret revisor i NORD advise. Martin har omfattende erfaring fra revisions- og rapporteringsområdet, blandt andet fra KPMG, og rådgiver i dag mange revisionsvirksomheder om blandt andet kvalitet og kvalitetsstyring.

Samarbejdet giver et stærkt fagligt grundlag i de situationer, hvor der er behov for både specialiseret viden om hvidvaskområdet og indsigt i kvalitetsstyring. Det giver også et godt grundlag for fælles undervisningsaktiviteter, når emnerne med fordel kan belyses i sammenhæng.

Lotte Andersens baggrund

2025-

ASURISQ ApS

2022-

Auxia Consulting ApS

2018-2022  

Dansk Revision A/S – faglig afdleing.

2012-2018

Landbrugsstyrelsen

2009-2012

Federation of European Accountants, FEE (nu Accountancy Europe), Bruxelles, Belgien

2007-2009

Committee of European Securities Regulators CESR (nu European Securities and Markets Authority ESMA), Paris, Frankrig.

2003-2007

Erhvervsstyrelsen

1998-2003

KPMG

1995-1998

Multi-Inform

1992-1995 

 Det Danske Spejderkorps

Uddannelse

2023-

Stud.Master of Business Development, MBD, Copenhagen Business School

Afsluttede fag, alle incl. skriftlig og for de fleste mundtlig eksamen: 

– Forretningsudvikling (september 2023)

– Data-driven decision making (december 2023)

– Lederskab – at skabe og drive udvikling (april 2024).

– Digital Strategy (juni 2024)

– Strategisk praksis og implementering (november 2024).

– Strategisk salgsmetode  og -ledelse (januar 2025). 

– Risikobaseret compliance i AML (maj 2025).

2002

Cand.merc.aud, Copenhagen, Business School

1999

HD (Regnskab), Copenhagen, Business School