Lovforslag L 9 blev førstebehandlet i Folketinget den 12. august 2026. Forslaget indeholder ændringer af en række love, men for virksomheder omfattet af hvidvaskloven er især tre nye krav relevante.
Forslaget vil:
- Indføre proliferationsfinansiering som et selvstændigt område i hvidvaskloven
- Skærpe kravene til virksomhedernes håndtering af finansielle sanktioner
- Udvide kravet om uafhængig test af politikker, forretningsgange og kontroller
Lovforslaget er fortsat under behandling, og der kan derfor komme ændringer undervejs.
Proliferationsfinansiering bliver en del af hvidvaskloven
Proliferationsfinansiering handler om finansiering af masseødelæggelsesvåben.
Den foreslåede definition omfatter finansiering og finansielle tjenester i forbindelse med fremstilling, anskaffelse, besiddelse, udvikling, eksport, transport, overførsel eller anvendelse af nukleare, kemiske eller biologiske våben og deres fremføringsmidler.
Området er tæt forbundet med de målrettede finansielle sanktioner, som er vedtaget gennem FN’s Sikkerhedsråd med henblik på at forhindre spredning af masseødelæggelsesvåben. De relevante sanktionsregimer er på nuværende tidspunkt rettet mod Nordkorea og Iran.
Hvis lovforslaget vedtages, skal virksomheder omfattet af hvidvaskloven identificere og vurdere deres risiko for overtrædelse, manglende gennemførelse eller omgåelse af reglerne om proliferationsfinansiering.
Risikoen skal indgå i virksomhedens risikovurdering og håndteres gennem virksomhedens skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller.
Proliferationsfinansiering er et selvstændigt område og skal behandles særskilt fra terrorfinansiering. Det fremgår af høringsnotatet, at området vedrører gennemførelsen af målrettede finansielle sanktioner. Det indebærer blandt andet en pligt til at indefryse midler og sikre, at økonomiske ressourcer ikke stilles til rådighed for listeførte personer og enheder.
PET udarbejder en national risikovurdering
Politiets Efterretningstjeneste er i gang med at udarbejde en national risikovurdering af proliferationsfinansiering.
Risikovurderingen skal bidrage til en mere konkret forståelse af, hvor danske virksomheder og deres processer kan være sårbare over for proliferationsfinansiering. Den vil derfor kunne blive et vigtigt grundlag for virksomhedernes egne risikovurderinger og efterfølgende tilpasning af politikker, forretningsgange og kontroller.
For mange revisorer, bogholdere og andre rådgivere vil proliferationsfinansiering formentlig være et område, som de sjældent møder i praksis. Risikoen skal dog fortsat vurderes og adresseres. Vurderingen skal afspejle virksomhedens forretningsmodel, kunder, produkter, geografiske eksponering og øvrige risikoforhold.
Virksomheder med en begrænset risiko bør kunne anvende en proportional tilgang. Det kræver, at den begrænsede risiko er vurderet, begrundet og dokumenteret.
Nye krav om finansielle sanktioner
Lovforslaget vil indføre et udtrykkeligt krav om, at virksomheder omfattet af hvidvaskloven skal have skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, der sikrer overholdelse af reglerne om finansielle sanktioner.
Finansielle sanktioner kan blandt andet indebære:
- Indefrysning af penge og andre økonomiske ressourcer
- Forbud mod direkte eller indirekte at stille midler til rådighed for listeførte personer og enheder
- Begrænsninger rettet mod bestemte lande, personer, virksomheder, grupper eller organisationer
- Pligt til at reagere uden unødigt ophold, når en person eller enhed bliver optaget på en relevant sanktionsliste
Kravet omfatter også den særlige danske indefrysningspligt i perioden mellem en registrering på FN’s sanktionsliste og gennemførelsen af registreringen i EU’s regler.
Virksomhederne skal derfor have arbejdsgange, som sikrer, at relevante sanktionslister bliver kontrolleret, og at virksomheden kan reagere rettidigt på nye eller ændrede registreringer.
Det vil være relevant at overveje, hvem der har ansvaret for sanktionskontrollen, hvilke kunder og transaktioner der skal kontrolleres, hvilke informationskilder der anvendes, hvordan mulige træffere undersøges, og hvordan gennemførte kontroller dokumenteres.
Krav om uafhængig test af politikker, forretningsgange og kontroller
Den tredje centrale ændring er et udvidet krav om uafhængig test af virksomhedernes politikker, forretningsgange og kontroller på hvidvaskområdet.
For finansielle virksomheder, der allerede har en intern revisionsfunktion, vil testen som udgangspunkt kunne gennemføres af den interne revision.
I andre virksomheder kan testen gennemføres af en anden medarbejder eller funktion, hvis den nødvendige organisatoriske adskillelse og faglige indsigt er til stede.
Den person, der gennemfører testen, skal være tilstrækkeligt uafhængig af udarbejdelsen og den daglige udførelse af de politikker, forretningsgange og kontroller, som skal vurderes. Den samme person bør derfor ikke både udarbejde systemet, udføre kontrollerne og efterfølgende vurdere, om systemet er tilstrækkeligt.
I mindre virksomheder kan det efter bemærkningerne være tilstrækkeligt, at en anden medarbejder foretager vurderingen. Det forudsætter, at medarbejderen har den nødvendige uafhængighed og faglige indsigt.
Hvis virksomheden ikke har mulighed for at etablere en tilstrækkeligt uafhængig kontrol internt, skal testen gennemføres med bistand fra en ekstern ekspert. Det vil eksempelvis være relevant for enkeltmandsvirksomheder og andre mindre organisationer, hvor opgaverne på hvidvaskområdet er samlet hos én person.
Der kræves ikke en revisorerklæring
Lovforslaget fastsætter ikke bestemte krav til den uddannelsesmæssige baggrund eller erfaring hos den person, som gennemfører testen.
Det afgørende er, at personen har den nødvendige faglige evne og indsigt til at vurdere virksomhedens politikker, forretningsgange og kontroller. Det faglige niveau skal vurderes i forhold til virksomhedens type, størrelse og kompleksitet.
Kravet indebærer ikke, at der nødvendigvis skal afgives en revisorerklæring af en godkendt revisor. En ekstern ekspert kan have en anden relevant faglig baggrund, hvis den pågældende har de nødvendige kompetencer og samtidig er uafhængig af det arbejde, der skal testes.
Testen bør blandt andet kunne afdække:
- Om politikker og forretningsgange er opdaterede og dækkende
- Om de beskrevne procedurer bliver fulgt i praksis
- Om kontrollerne er hensigtsmæssigt tilrettelagt
- Om konstaterede fejl og mangler bliver håndteret
- Om ansvarsfordelingen er tydelig og dokumenteret
- Om virksomhedens risikovurdering afspejles i de konkrete procedurer
Bemærkningerne og beregningen af de administrative konsekvenser tager udgangspunkt i, at testen gennemføres cirka hvert tredje år. Selve lovteksten fastsætter ikke et bestemt interval.
Hyppigheden bør derfor også vurderes i forhold til virksomhedens risiko, størrelse og kompleksitet samt væsentlige ændringer i forretningen, organisationen eller reglerne.
Kravet følger også af EU’s hvidvaskforordning
Kravet om en uafhængig revisionsfunktion følger også af EU’s nye hvidvaskforordning, som finder anvendelse fra den 10. juli 2027.
Den danske gennemførelse foreslås dermed tidligere end anvendelsestidspunktet for EU-forordningen.
Baggrunden er blandt andet Danmarks forpligtelser over for Financial Action Task Force, FATF. Ved evalueringen af Danmark i 2017 blev der peget på mangler i relation til finansielle sanktioner og den manglende gennemførelse af krav om en uafhængig revisionsfunktion.
Den næste FATF-evaluering af Danmark forventes påbegyndt i november 2026. Lovforslaget skal derfor være med til at sikre, at Danmark i højere grad efterlever FATF’s anbefalinger inden evalueringen.
Kritiske bemærkninger fra interessenter
Høringsnotatet viser overordnet opbakning til formålet om at styrke indsatsen mod hvidvask, terrorfinansiering og proliferationsfinansiering.
Flere brancheorganisationer og rådgivende organer har samtidig fremsat kritiske bemærkninger. De har blandt andet peget på:
- Nye administrative byrder og omkostninger, særligt for mindre virksomheder
- Behov for proportionalitet og hensyntagen til forskellige risikoprofiler
- Behov for sektorspecifik vejledning
- Usikkerhed om den praktiske gennemførelse af kravene
- Manglende klarhed om kompetencekravene til den uafhængige funktion og eksterne eksperter
- Tidspunktet for indførelsen af kravene, før EU’s hvidvaskforordning finder anvendelse
Der er også efterlyst et centralt og løbende opdateret register over sanktionsbelagte lande, personer og enheder. Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser om etablering af et sådant register.
Erhvervsstyrelsen offentliggør oplysninger om FN’s opdateringer af indefrysningslister, mens et samlet overblik over EU’s sanktioner findes i EU Sanctions Map.
Ministeriet fastholder, at en tidligere gennemførelse af kravene er nødvendig for at sikre Danmarks efterlevelse af FATF’s anbefalinger.
Hvad bør virksomhederne overveje allerede nu?
Lovforslaget er fortsat under behandling, men de omfattede virksomheder kan med fordel begynde at overveje, hvilken betydning de foreslåede regler vil få.
Det kan blandt andet være relevant at undersøge:
- Om risikovurderingen allerede forholder sig til proliferationsfinansiering
- Hvordan finansielle sanktioner håndteres og dokumenteres
- Om politikker og forretningsgange beskriver ansvaret for sanktionskontrol
- Hvem der kan gennemføre en uafhængig test af politikker, forretningsgange og kontroller
- Om der findes en tilstrækkeligt uafhængig funktion internt
- Om virksomheden vil få behov for en ekstern ekspert
- Hvordan fejl, mangler og anbefalinger fra testen skal dokumenteres og følges op
Den konkrete indsats bør tilpasses virksomhedens størrelse, organisation, forretningsmodel og risikoprofil.
Den videre behandling af lovforslaget
L 9 forventes efter Folketingets nuværende tidsplan behandlet anden gang den 1. september 2026 og tredje gang den 3. september 2026.
Hvis forslaget vedtages efter den nuværende tidsplan, foreslås de relevante ændringer af hvidvaskloven at træde i kraft den 15. september 2026.
Der kan fortsat komme ændringer under udvalgsbehandlingen. Vi følger derfor lovforslagets videre behandling og orienterer om den endelige udformning af kravene, når loven er vedtaget.
Folketingets oversigt over L 9:
https://www.ft.dk/samling/20252/lovforslag/l9/index.htm
Lovforslag L 9 som fremsat:
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20252/lovforslag/l9/20252_l9_som_fremsat.pdf
Høringsnotatet:
https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/feb98dc1-fd65-4f18-9f44-304586e1ad8d/H%C3%B8ringsnotat%20samleloven.pdf
Læs mere om Auxia Consultings rådgivning om hvidvaskområdet.
Rådgivning om hvidvaskloven | Auxia Consulting
Tilmeld dig vores nyhedsbrev nedenfor, hvis du vil modtage løbende faglig information om hvidvaskloven og de kommende krav.