Det norske Økokrim har i sidste uge offentliggjort en ny norsk national risikovurdering 2026 for hvidvaskområdet. Rapporten understreger, hvordan hvidvaskrisici i stigende grad udvikler sig i krydsfeltet mellem teknologi, virksomhedsstrukturer, handelsbaseret hvidvask og dokumentation.
En opdatering af den danske tilsvarende nationale risikovurdering af hvidvaskområdet forventes senere i 2026. Mens vi venter på den danske, er den norske også læseværdig, selvom den handler om norske forhold. Den er relevant at læse i Danmark, da økonomisk kriminalitet bevæger sig på tværs af landegrænser, sektorer og professionelle aktører. Derfor kan norske observationer om revisorer, regnskabsførere, advokater, ejendomsmæglere og andre ikke-finansielle aktører også bidrage til risikoforståelsen i Danmark.
Teknologi ændrer kriminaliteten og kontrolopgaven
Et gennemgående budskab i rapporten er, at teknologisk udvikling har fået stor betydning for udviklingen i økonomisk kriminalitet og hvidvaskrisici.
Økokrim peger på, at kunstig intelligens, automatisering, digital infrastruktur, sociale medier, kryptovaluta og grænseoverskridende betalingsløsninger samlet har gjort det lettere at begå komplekse lovbrud, flytte værdier hurtigt og skabe dokumentation, identiteter og strukturer, der fremstår troværdige.
Det har betydning for de underretningspligtige. Når kriminaliteten bliver mere teknologisk understøttet, stiller det større krav til faglig kontrol, kvalitetssikring og forståelse af digitale spor.
For revisorer og bogholdere er pointen særlig relevant. De møder ofte den dokumentation, de selskabsstrukturer og de økonomiske oplysninger, der kan give ulovlige midler et legitimt udtryk. Når falsk dokumentation, manipulerede identiteter, fiktive ydelser og komplekse strukturer kan fremstilles mere effektivt, bliver professionel skepsis, risikoforståelse og dokumentation endnu vigtigere. Problemet er selvfølgelig at identificere, at den dokumentation, som ser tilforladelig ud, rent faktisk er falsk eller viser fiktive transaktioner.
Hvidvask er et stort og komplekst samfundsproblem
National risikovurdering af hvidvask i Norge beskriver et risikobillede, hvor hvidvask hænger tæt sammen med organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet, skatte- og afgiftskriminalitet, bedrageri, arbejdsmarkedskriminalitet og misbrug af virksomheder.
Økokrim indeholder ikke et samlet estimat for, hvor meget der hvidvaskes i Norge. Rapporten indeholder dog tal, der viser størrelsen af nogle af de kriminalitetsområder og sektorer, som kan danne grundlag for hvidvask.
Tallene illustrerer, hvorfor hvidvaskforebyggelse kræver bred risikoforståelse. Risikoen opstår ofte i kombinationen af transaktioner, virksomhedsstrukturer, dokumentation, teknologi, rådgivning og adgang til det lovlige økonomiske system og ikke i et enkelt led. Kompleksiteten er stigende.
Centrale risikofaktorer: strukturer, handel og dokumentation
Flere risikofaktorer går igen i rapporten og er særligt relevante for revisorer og bogholdere.
Økokrim vurderer hvidvask gennem virksomhedsstrukturer som høj risiko. Selskaber kan bruges til at skabe et legitimt ydre omkring midler, transaktioner og aktiviteter, der har ulovlig oprindelse. Det kan blandt andet ske gennem stråpersoner, skjult ejerskab, komplekse ejerkæder, fiktiv fakturering, falsk dokumentation og manipulerede registre.
Handelsbaseret hvidvask vurderes også som høj risiko. Det kan ske gennem over- eller underfakturering, fiktive eller overpriser for ydelser, manipulation af handelsdokumenter og misbrug af varestrømme eller tjenesteydelser. Risikoen er vanskelig at identificere, fordi handel i udgangspunktet er legitim, og fordi kontrol ofte kræver sammenstilling af fakturaer, betalinger, varestrømme, toldoplysninger og øvrig dokumentation samt en bagvedliggende forståelse for forretningsmodellen.
Særligt tjenesteydelser kan være vanskelige at vurdere. Det kan være svært at efterprøve, om ydelsen faktisk er leveret, om prisen er kommercielt begrundet, og om dokumentationen afspejler den reelle aktivitet.
Kontanter vurderes fortsat som betydelig risiko. Kontanter kan give anonymitet, bryde pengesporet og bruges i placeringsfasen, før værdier flyttes videre gennem andre kanaler.
For revisorer og bogholdere er disse risikofaktorer centrale, fordi de ofte arbejder med netop den dokumentation, de selskabsstrukturer og de økonomiske oplysninger, der kan bruges til at give økonomisk kriminalitet et legitimt udtryk.
Revisorer: moderat risiko med betydelig sårbarhed og konsekvens
Økokrims risikovurdering af hvidvask for revisionsbranchen som moderat. Det er uændret fra den tidligere norske nationale risikovurdering fra 2022.
Densamlede vurdering på “Moderat” skal læses sammen med rapportens vurdering af både sårbarhed og konsekvens, som begge vurderes som “Betydelig”. Det vil sige, at sårbarheden for branchen for at kunne blive misbrugt til hvidvask og konsekvenserne, hvis det sker (omdømme, tab af tillid osv.) er på det højere niveau “betydelig” end den samlede vurdering for branchen på “Moderat” er.
Konsekvensen er betydelig, fordi misbrug af revisors rolle kan skade tilliden til regnskabsinformation, markedsintegritet og lige konkurrencevilkår.
Det er en væsentlig faglig pointe.
Revisorer fungerer som både forebyggere og kontrollører, men revisors arbejde har også en særlig tillidsmæssig betydning som offentlighedens tillidsrepræsentant. Regnskaber, erklæringer, rådgivning og anden dokumentation kan indgå som grundlag for beslutninger hos banker, myndigheder, kunder, leverandører og andre aktører.
Økokrim fremhæver, at revisors ydelser kan misbruges til at legitimere eller tilsløre ulovlig aktivitet gennem regnskabsinformation, selskabsstrukturer eller transaktioner. Risikoen knytter sig blandt andet til kunder med komplekse ejer- og kontrolstrukturer, tæt sammenhæng mellem ejer og ledelse, grænseoverskridende virksomhed eller tilknytning til kriminalitet, der genererer økonomisk udbytte.
Rapporten nævner blandt andet regnskabsmanipulation, fiktiv omsætning, manipulerede regnskaber, tilsløring af ulovlige transaktioner, sort arbejde og skatteunddragelser som relevante risikoområder.
Samtidig viser supplerende udtalelser fra Økokrims direktør, at antallet af underretninger fra revisorer er relativt begrænset. Norske revisorer sendte 71 underretninger om mistænkelige forhold i 2023, 88 i 2024 og 82 i 2025.
Det er ikke i sig selv et mål, at antallet af underretninger skal være højt. Men set i lyset af revisors centrale rolle og kundernes virksomhedsrelaterede risici er det relevant at overveje, om risikoforståelsen, rutinerne, oplæringen og fokus i praksis er tilstrækkeligt stærkt forankret.
Bogholdere og regnskabsførere: betydelig risiko
For regnskabsførere, som i dansk sammenhæng i vidt omfang kan sammenlignes med bogholdere, vurderer Økokrim risikoen som betydelig. Det er også uændret fra 2022. Den norske risikovurdering af hvidvask og af bogholderbranchens risikoprofil er således højere end den danske, hvor “Godkendte revisorer og eksterne bogholdere” er samme niveau, nemlig moderat.
Den højere risikovurdering hænger især sammen med den løbende og tætte involvering i kundens økonomi. Bogholdere arbejder ofte tæt på transaktioner, bogføring, løn, rapportering, dokumentation og betalinger.
Det giver en anden risikoprofil end revisionsopgaven. Bogholderen kan i praksis være tættere på de dispositioner og den dokumentation, der bruges til at legitimere, tilsløre eller videreføre udbytte fra kriminalitet.
Økokrim fremhæver blandt andet fiktiv fakturering, skatte- og afgiftsunddragelser, arbejdsmarkedskriminalitet og brug af komplekse selskabsstrukturer som relevante risikoområder.
Norske regnskabsførere har i de senere år sendt flere underretninger om mistænkelige forhold: 138 i 2023, 192 i 2024 og 278 i 2025. Udviklingen viser en stigende rapportering, men Økokrim fremhæver samtidig en bredere bekymring for underrapportering af virksomhedsrelateret hvidvask blandt ikke-finansielle aktører.
Forskellen mellem revisorer og bogholdere i den norske vurdering viser, at ydelsens karakter har stor betydning. Det afgørende er ikke kun, hvilken branche man tilhører, men også hvor tæt ydelsen er på kundens løbende økonomiske dispositioner, dokumentation og betalinger.
Underretninger som del af forebyggelsesopgaven
Økokrim har i forbindelse med rapporten udtalt en øget bekymring for underrapportering af virksomhedsrelateret hvidvask.
Det er en vigtig pointe for de ikke-finansielle brancher. Revisorer og bogholdere har virksomheder som kunder og har i mange tilfælde en tæt og langvarig relation til dem. Det giver en særlig mulighed for at identificere forhold, som andre underretningspligtige ikke nødvendigvis ser.
Når andre underretningspligtige underretter om mistænkelige forhold, som de professionelle rådgivere tæt på virksomheden ikke selv har rapporteret, rejser det faglige spørgsmål om rutiner, oplæring, fokus og risikoforståelse.
Underretning er derfor et spørgsmål om at have tilstrækkelig forståelse for, hvordan virksomhedsrelateret hvidvask kan se ud i praksis, udover det helt åbenlyse kriminelle forhold.
Ejendomsmæglere: en kort observation om et ændret risikobillede
Rapporten indeholder også en interessant observation om ejendomsmæglere.
Her har Økokrim opjusteret risikovurdering af hvidvask fra betydelig i 2022 til høj i 2026 for denne branche. Begrundelsen er blandt andet, at fast ejendom kan bruges til at hvidvaske store beløb, skjule ejerskab og integrere midler i den lovlige økonomi.
For revisorer og bogholdere er observationen relevant, fordi ejendomstransaktioner ofte hænger sammen med selskabsstrukturer, finansiering, regnskabsinformation, skattemæssige forhold og dokumentation.
AI og digitalisering kræver faglig kontrol
Som nævnt i starten skal rapportens omtale af kunstig intelligens og digitalisering i relation til revisorer ses i sammenhæng med den bredere teknologiske udvikling.
Økokrim peger på, at teknologisk udvikling og øget brug af kunstig intelligens kan give mere effektive løsninger til indhentning, analyse og dokumentation af regnskabsposter og revisionsbevis.
Samtidig stiller teknologien krav til kompetence, modelforståelse og efterfølgende kontrol. Manglende forståelse af AI-værktøjer, utilstrækkelig kvalitetssikring eller overdreven tillid til automatiserede analyser kan svække revisors evne til at identificere usædvanlige eller mistænkelige forhold.
For revisorer og bogholdere er det en vigtig faglig pointe. AI kan understøtte analyse, struktur og dokumentation, men den faglige vurdering, den professionelle skepsis og den endelige konklusion skal fortsat ligge hos den ansvarlige fagperson.
Brugen af AI bør derfor ske med samme grundighed som andre væsentlige værktøjer i opgaveudførelsen. Der skal være forståelse for datagrundlag, metode, begrænsninger, kvalitetssikring og dokumentation.
Viden giver bedre forebyggelse
Den norske rapport ændrer ikke danske regler, men den giver et relevant fagligt bidrag til risikoforståelsen.
Kriminalitet udvikler sig. Økonomisk kriminalitet og hvidvask er dynamiske områder, hvor metoder, aktører, teknologi og misbrugsmuligheder løbende ændrer sig. Derfor er vidensdeling på tværs af lande og sektorer vigtig.
For danske revisorer og bogholdere er der især fire observationer at tage med.
- Virksomhedsstrukturer er et centralt risikotema. Ejerforhold, ledelsesforhold, selskabskæder, grænseoverskridende aktiviteter og brug af stråpersoner eller mellemled bør indgå tydeligt i risikovurderingen.
- Handelsbaseret hvidvask fylder mere i risikobilledet. Det gælder både varer og tjenesteydelser, hvor det kan være vanskeligt at vurdere, om ydelsen faktisk er leveret, og om prisen er kommercielt begrundet.
- Teknologi ændrer både kriminaliteten og kontrolopgaven. Falsk dokumentation, manipulerede identiteter, fiktive ydelser og komplekse strukturer kan fremstilles væsentligt hurtigere og mere effektivt end tidligere. Det øger behovet for professionel og faglig skepsis og kvalitetssikring for en revisor eller bogholder.
- Ydelsens karakter har betydning. Revision, bogføring, løn, rapportering, rådgivning og bistand ved transaktioner giver forskellige indblik i kundens økonomi og forskellige muligheder for at opdage usædvanlige forhold.
Forebyggelse kan være vanskelig at måle, fordi værdien ofte ligger i det, der undgås. Men bedre risikoforståelse giver bedre mulighed for at stille de rigtige spørgsmål, reagere tidligere og dokumentere de faglige vurderinger mere præcist.
Det er en central pointe i arbejdet med hvidvaskforebyggelse: Mere viden giver bedre forebyggelse.
Læs Økokrims Nationale Risikovurdering af hvidvask 2026 her:
Nasjonal risikovurdering hvitvasking 2026
Læs artikel med Økokrims direktør Gunnar Holm Ringen om særligt revisorer og bogholdere:
Risikoen for hvitvasking blant revisorer, regnskapsførere og advokater
Vil du læse mere om Hidvaskloven? Så se med her:
Rådgivning om hvidvaskloven | Auxia Consulting
Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev her nedenfor.