Finanstilsynet har opdateret vejledningen om risikovurdering af foreninger under Hvidvaskloven. Den erstatter den tidligere version fra oktober 2022 og præciserer de risikofaktorer, som foreninger kan udgøre for de omfattede virksomheder, dvs. også for revisorer og bogholdere.
Ideen med denne specifikke vejledning for risikovurdering af foreninger i henhold til Hvidvaskloven stammer fra den finansielle sektor, som gerne ville have lempeligere krav til indhentning af ID i boligforeninger. Vejledningen er derfor skrevet med den finansielle sektor for øje, men er stadig forholdsvis generel, således at også revisorer og bogholdere kan anvende den uden at sortere alt for meget i indholdet.
For revisorer og bogholdere betyder det, at den praktiske håndtering af kunder, der er foreninger, kræver en skarpere risikobaseret tilgang i forhold til kunder, der er selskaber. Forskellen er, at foreningerne ikke har nogen ejere, hvorfor det er bestyrelsen, der indtræder i rollen som “reel ejer” og dermed har beslutningskraften i forhold til, hvordan midlerne i foreningen anvendes. Uanset størrelsen af foreningen har dette også betydning i hvidvasksammenhæng.
Det er af væsentlig betydning, hvilket risikoniveau en forening har. Det kan have stor betydning i forhold til, hvor mange handlinger, der skal udføres, hvis der er tale om foreninger med øget risiko for hvidvask. Af den årsag er denne vejledning nyttig i det daglige arbejde med hvidvaskområdet i revisionsvirksomheder og bogholdere.
Denne vejledning supplerer Finanstilsynets vejledning til hvidvaskloven med specifik vejledning om, hvordan virksomheder omfattet af hvidvaskloven kan risikovurdere foreninger i forbindelse med gennemførelse af kundekendskabsprocedurer.
Risiko: Begrænset, mellem eller øget?
Vejledningen inddeler foreninger i tre overordnede risikokategorier, som er centrale i den daglige kundekendskabsproces. Den omtaler ikke muligheden for brug af de fire risikoniveauer med begrænset – moderat – betydelig – øget, som er anvendt i Den Nationale Risikovurdering. Ønsker I at anvende de fire risikonvieauer i jeres risikomodel for jeres virksomhed, tilpasses niveauerne nedenfor.
Vejledningen kategoriserer foreningerne efter risikoniveau. Begrænset og øget risiko er defineret i Hvidvaskloven, mens “mellem” risiko er en restgruppe, når foreningen ikke kan anses for begrænset eller øget.
Overordnet set kan foreningerne kategoriseres som følger:
Yderligere kan tilføjes i forhold til risikoniveauerne:
- Øget risiko: Foreninger med international tilknytning, kontante ind- og udbetalinger, uklare formål eller vanskeligt identificerbare medlems- og ejerforhold.
- Forbindelser til udlandet, enten gennem medlemmer, transaktioner eller samarbejder.
- Betydelig brug af kontanter eller donationer, hvor pengestrømme er svære at verificere, herunder spil og lotterier og indsamlinger udenfor egen medlemskreds.
- Uklare formål eller vanskeligheder ved at identificere, hvem der reelt har indflydelse.
- Mellem risiko: Foreninger med mere komplekse strukturer, et større antal medlemmer eller aktiviteter, der kan tiltrække midler fra flere kilder.
- Flere finansieringskilder, herunder både offentlige tilskud og private bidrag.
- Større medlemsbase, der gør det vanskeligere at skabe fuldt overblik.
- Aktiviteter, som kan foregå på tværs af kommune- eller regionsgrænser.
- Begrænset risiko: Typisk små, lokalt forankrede foreninger med et klart formål, en overskuelig økonomi og fødte medlemmer i medlemskredsen.
- Klart og veldokumenteret formål, snævert afgrænset i forhold til aktiviteter, ofte med stærk lokal forankring, fx sportsklubber.
- Begrænset økonomisk aktivitet med lav omsætning og få transaktioner.
- Medlemmer er automatisk med i foreningen som følge af aktiviteten, dvs. fx i andelsbolig-, ejer- og antenneforeninger. Medlemmer og bestyrelse er let identificerbare og uden internationale forbindelser.
Denne differentiering gør det lettere at målrette kontrollen, så ressourcerne bruges dér, hvor risikoen reelt er størst.
Vejledningen er skrevet lidt cirkulært. Det fremgår, at skærpede procedurer fx kan være at indsamle information om indsamlinger. Denne parameter er dog et af kriterierne for “Øget risiko”, som leder til konklusionen om, hvorvidt der skal udføres skærpede procedurer. Opsummerende må det derfor være tilfældet, at det er væsentligt, om foreningen har indsamlinger og uddelinger af midler og om disse indebærer en form for anonymitet.
Som altid er jeres dokumenterede overvejelser vigtige her: Hvilke kriterier har ledt til den valgte kategorisering af den konkrete forening? Dette er essentielt for gennemførelse af tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer.
Reelle ejere: Gennemsigtighed er en udfordring
Et centralt punkt i vejledningen er de udfordringer, der kan være forbundet med at identificere reelle ejere i foreninger. Foreninger har ikke en ejerstruktur i klassisk forstand, men der vil stadig være personer, der udøver kontrol eller har bestemmende indflydelse. Denne opgave er tildelt bestyrelsen i de fleste foreninger.
I forhold til at identificere dem, der bestemmer i foreningen, er tegningsreglen et godt sted at starte. Vejledningen slår fast, at det er tilstrækkeligt at indhente ID på de tegningsberettigede personer.
Er kontrolstrukturerne uklare, kan det være nødvendigt at indhente på hele bestyrelsen. Dette kan også anvendes som “skærpede procedurer” i foreninger i øget risiko.
Som revisor eller bogholder er det derfor vigtigt at dokumentere, hvordan identifikationen og vurderingen af “reelle ejere” i foreningen er foretaget. Det gælder også, når konklusionen er, at der ikke findes nogen og begrundelsen for denne konklusion. Netop dette område har Finanstilsynet fremhævet som en kilde til fejl. Bemærk hertil, at der – indtil videre – ikke er krav om registrering af reelle ejere i foreninger på CVR. De skal identificeres af revisor hhv. bogholder og af foreningen selv, men skal altså ikke registreres. Dette kan ændre sig i 2027 med den nye EU AML pakke.
Tilsigtet beskaffenhed: Forstå aktiviteterne og indtægtskilderne i foreningen
Et andet væsentligt element i vejledningen er begrebet tilsigtet beskaffenhed. Det er helt centralt i arbejdet med hvidvaskrisici og altså også, når det handler om risikovurdering af foreninger. Det handler om at få et realistisk billede af, hvordan foreningen er tænkt at fungere, både på papiret og i praksis, og i forhold til hvordan de genererer omsætning:
- Aktiviteter: Hvad er foreningens erklærede formål, og stemmer de faktiske aktiviteter overens med dette? Foreninger uden sammenhæng mellem formål og praksis kan indikere forhøjet risiko.
- Indtægtskilder: Hvor kommer midlerne fra? Det kan være kontingenter, offentlige tilskud, fonde, sponsorater eller donationer. Jo mere uigennemsigtige eller varierede finansieringskilderne er, desto højere bør risikovurderingen sandsynligvis ligge.
- Transaktionstyper: Hvordan anvendes midlerne? Her ser man på, om pengestrømme matcher det forventelige for en forening af den pågældende karakter. Store, uregelmæssige eller internationale betalinger bør give anledning til nærmere overvejelser.
At forstå den tilsigtede beskaffenhed handler således både om at kortlægge oprindelsen af pengene og at vurdere, om den måde de bruges på er i overensstemmelse med foreningens erklærede formål. Det er denne indsigt, der gør det muligt at identificere afvigelser tidligt og stille de rigtige spørgsmål, før der opstår mistanke om misbrug.
Er det en forening i øget risiko, vil yderligere dokumentation for de skærpede procedurer om “følg pengene” vil nødvendigt.
Foreninger og risikoen for terrorfinansiering
Foreninger har også en vinkel i forhold til terrorfinansiering. Det skyldes, at PET ser sager, hvor foreninger er brugt som front for kanalisering af midler til terrorzoner.
Til dette udarbejdede PET i 2020 derfor en specifik vejledning om NPO-området (Non-Profit Organisations). Det ses sjældent, at terrorfinansiering har en væsentlig risiko for revisionsvirksomheder og bogholdere. Uanset det er det relevant at gøre sig bekendt med indholdet er vejledningen. Se link nedenfor.
For revisorer og bogholdere er det hvidvaskområdet, der fylder mest af de to områder.
Hvad betyder det for jer som revisorer eller bogholdere i praksis?
Med den nye vejledning understreger Finanstilsynet, at foreninger ikke kan behandles som en homogen gruppe. Jeres opgaver i forhold til risikovurdering af foreninger som revisor eller bogholder indebærer derfor at:
- Foretage en konkret risikovurdering ud fra foreningens faktiske karakteristika.
- Sikre korrekt identifikation og dokumentation af reelle ejere: Hvem bestemmer i foreningen?
- Have en klar forståelse af foreningens tilsigtede beskaffenhed: Følg pengene.
Ved at integrere disse krav i jeres arbejdsgange kan du både styrke kendskabet til kunden og reducere risikoen for, at jeres virksomhed utilsigtet medvirker til hvidvask.
Har man foreninger som kunder, er denne vejledning en af dem til den obligatoriske læseliste. Læs hele vejledningen via link nedenfor.
Hos Auxia hjælper vi revisorer og bogholdere med at omsætte Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens krav til konkrete arbejdsgange, der gør hverdagen lettere – og compliant.
Vil I høre mere om, hvordan vi kan støtte jer i arbejdet med foreninger og hvidvaskloven? Kontakt os gerne for en snak om det videre arbejde med foreningerne.
Se Finanstilsynets “Vejledning til virksomheder omfattet af hvidvaskloven til vurdering af foreninger i forhold til risikoen for hvidvask og terrorfinansiering” her:
Vejledning om risikovurdering af foreninger
Se PETs vejledning om NPO-området her:
Vil du læse mere om Hvidvaskloven? Se mere på dette link:
Rådgivning og assistance om Hvidvaskloven
Du kan også se mere om de kurser om Hvidvaskloven, som vi udbyder i Auxia Consulting ApS her:
Du er også velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev herunder.