To centrale AMLA-høringer i denne uge:Det handler om data

AMLA høringer

AMLA har fået til opgave at udvikle en lang række detailregler til det nye fælles europæiske regelsæt på hvidvaskområdet under AML-forordningen. Omkring 40 regulatoriske mandater (Regulatory Technical Standards – RTS) er der tale om i alt.

AML-forordningen træder i kraft 10. juli 2027. De mange regulatoriske mandater skal efter forordningen udarbejdes og træde i kraft samtidig. 

En række af mandaterne retter sig direkte mod de forpligtede enheder. Den største del vedrører dog myndighedernes arbejde og samarbejdet mellem dem, både nationalt og på tværs af EU-landene.

For forpligtet enhed og dermed omfattet af AML-forordningen er det selvfølgelig først og fremmest de RTS-er, der retter sig mod virksomhederne, som virksomhederne skal sætte sig ind i. Der er dog også god grund til som virksomhed omfattet af de nye AML-regler at følge med i de RTS, der vedrører myndighederne.

For når myndighedernes arbejde bliver mere datadrevet, er det i vidt omfang de forpligtede enheder, der skal levere de data, myndighederne skal arbejde med.

Denne uge er særligt interessant. I denne uge er der nemlig to offentlige AMLA-høringer, som illustrerer den udvikling meget tydeligt.

Begge consultation documents blev offentliggjort, mens vi havde sommerferie, og i denne uge er der så online-høringer. Begge høringer handler om en mere ensartet og struktureret anvendelse af data på tværs af EU.

De to RTS-er dækker to forskellige myndighedsopgaver:

  • Indberetning af mistanker om mistænkelige transaktioner og aktiviteter til FIU (Hvidvasksekretariatet i Danmark).
  • Indberetning af data til tilsynsmyndigheder til deres risikobaserede tilsyn.

Nu går vi all in på data

Omfanget af datapunkter i de to udkast siger det hele:

Sektorspecifikke skabeloner/datasætDatapunkter
Onsdag: Indberetning af mistænkelige transaktioner og aktiviteter9ca. 130-170 datapunkter pr. sektor
Torsdag: Tilsynsmyndighedernes risikovurdering af ikke-finansielle virksomheder165-59 datapunkter pr. sektor. Samt 31 fælles datagrupper ens for alle sektorer.

Det er to forskellige myndighedsopgaver. Men udviklingen er den samme: Myndighedernes arbejde med hvidvask og terrorfinansiering bliver langt mere datadrevet end vi har set hidtil.

Man kan allerede nu observere, at de to RTS’er arbejder med forskellige sektoropdelinger. Det giver også en udfordring: Datasættene tager udgangspunkt i forskellige opdelinger med henholdsvis 9 og 16 sektorer.

Den helt åbenlyse observation ligger lige for: Når myndighederne arbejder mere datadrevet, så skal virksomhederne også gøre det.

Onsdag: Indberetning af mistænkelige transaktioner og aktiviteter

Onsdag holder AMLA offentlig høring om de kommende formater for indberetning af mistænkelige transaktioner og aktiviteter.

I Danmark indsendes underretningerne, som de hedder i den nuværende terminologi, til Hvidvasksekretariatet via GoAML.

I dag er der betydelige forskelle på, hvordan mistanker og oplysninger om transaktioner og aktiviteter indberettes i de forskellige EU-lande. Det er det, som AMLA ensretter her.

For første gang skal forpligtede enheder i hele EU basere deres indberetninger på et harmoniseret sæt af datapunkter. Og der er tale om en ganske omfattende standardisering.

Datapunkter

AMLA’s udkast indeholder 9 sektorspecifikke skabeloner med i størrelsesordenen 130-170 datapunkter pr. indberetning i hver.

SektorCa. datapunkter pr. indberetning
Kreditinstitutter og finansielle institutionerca. 170
Gamblingca. 150
Ejendomsmæglereca. 140
Notarerca. 140
Revisorer, eksterne bogholdere, skatterådgivere mv.ca. 140
Handel med ædelmetaller, high-value goods mv.ca. 140
Crowdfundingca. 130
Kreditformidlereca. 130
Football agents og professionelle fodboldklubberca. 130

Det er altså ikke bare et nyt fælles format for indberetningerne. AMLA går langt ned i, hvilke data der kan indgå om selve mistanken, de involverede personer og virksomheder, relationer, transaktioner, aktiviteter og en lang række andre forhold.

Målet er blandt andet, at myndighederne modtager mere strukturerede og sammenlignelige oplysninger, som hurtigere kan behandles og anvendes.

Ensretning af indberetninger og bedre datakvalitet kan man selvfølgelig ikke være uenig i. Kriminaliteten med hvidvask og terrorfinansiering, vi forsøger at forebygge, er græseløs. Det må forebyggelsen også være.

Konsekvenserne for de forpligtede enheder

Der er dog en overvejelse af gøre sig: De forpligtede enheder skal kunne arbejde med de nye formater. Og det skal meget gerne være i et brugervenligt system, så de administrative byrder ikke øges unødigt. 

Her er høringen interessant: AMLA efterspørger netop input til, om de foreslåede formater er effektive og anvendelige i praksis for de forpligtede enheder.

I Danmark sker indberetningen i dag via GoAML. Udkastet gør det ikke klart, at GoAML bliver erstattet, og de nye standarder kan også anvendes i forbindelse med automatiseret rapportering fra virksomhedernes egne systemer.

Og hvis man har arbejdet i GoAML, er spørgsmålet om brugervenlighed ikke helt uvæsentligt.

Så vil man som forpligtet enhed gerne have et fremtidigt brugervenligt system for indberetningerne, så er her en åbenlys mulighed for at påvirke det: Høringen er en konkret mulighed for at give AMLA input til, hvordan fremtidens indberetning skal fungere med mere brugervenlighed i praksis.

Følg med i høringen på onsdag. Her er der helt sikkert mere info om de konkrete forventninger til det nye indberetningssystem for mistanker om hvidvask eller terrorfinansiering. 

Se AMLAs høring om “Draft ITS on the format for reporting suspicions and providing transaction records” her:

Consultation on the draft ITS on the format for reporting suspicions and providing transaction records – Authority for Anti-Money Laundering and Countering the Financing of Terrorism

Torsdag: Tilsynsmyndighedernes risikovurdering af de ikke-finansielle virksomheder

Torsdag handler høringen om en anden myndighedsopgave, nemlig tilsynsdelen.

Her er det den fælles metode, som tilsynsmyndighederne skal anvende til at vurdere den iboende og residuale risiko for hvidvask- og terrorfinansiering hos de enkelte forpligtede enheder i den ikke-finansielle sektor.

Et helt centralt formål for AMLA er her at skabe en klar, datadrevet forståelse af den risiko, der er knyttet til den enkelte forpligtede enhed. Det skal tilsynsmyndighederne bruge til at fokusere deres risikobaserede tilsyn der på de forpligtede enheder, hvor risiciene er størst. 

Det kræver data. Og det kræver et meget mere ensartet datagrundlag på tværs af EU.

Den finansielle sektor har samtidig allerede nu erfaring med systematisk rapportering af data til tilsynsmyndighederne, som gælder allerede i dag. For den finansielle sektor er den tilsvarende RTS også allerede udarbejdet.

For den ikke-finansielle sektor ser billedet anderledes ud. Tilsynsmyndigheden i Danmark – Erhvervsstyrelsen – gør brug af omfattende data allerede i form af data, de har til rådighed fra deres egne IT systemer. Data fra de forpligtede enheder selv får de i dag i forbindelse til selve tilsynet. 

I Danmark har de ikke-finansielle forpligtede enheder ikke hidtil haft en tilsvarende systematisk rapportering af denne type data til tilsynsmyndighederne. Forskellene mellem den finansielle og den ikke-finansielle sektor i forhold til blandt andet data, tilsyn og kontakten med tilsynsmyndighederne er også et tema i AMLA’s arbejde.

Det er derfor en ny metode til myndighederne ansvarlige for tilsyn af den ikke-finansielle sektor. Det er også en ganske markant ændring for de virksomheder, der skal levere datagrundlaget.

Det nye system er et markant skridt i retning af et mere datadrevet risikobaseret tilsyn med den ikke-finansielle sektor.

Der er rigtig mange data i spil

AMLA’s udkast indeholder 16 forskellige sektorspecifikke datasæt for den ikke-finansielle sektor.

Oplysningerne vedrører blandt andet virksomhedens kunder, ydelser, geografi, distributionskanaler og andre forhold, som skal bruges til at tegne den enkelte virksomheds risikoprofil. Disse data hører reelt til Virksomhedens Risikovurdering og flere af dem følger allerede af Erhvervsstyrelsens gældende vejledninger.

Fordelt pr. sektor efter antallet af datapunkter på det fulde datasæt ser forslaget således ud:

SektorDatapunkter
Landbaseret gambling59
Online gambling47
Crowdfunding47
Trust or company service providers44
Professionelle fodboldklubber39
Ejendomsmæglere mv.35
Revisorer, eksterne bogholdere og skatterådgivere34
Notarer, advokater og andre juridiske rådgivere28
Handel med high-value goods28
Investment migration operators27
Handel med ædelmetaller og ædelstene25
Football agents24
Handel/formidling af cultural goods22
Cultural goods i free zones/customs warehouses mv.22
Kreditformidlere14
Non-financial mixed activity holding companies5
I alt sektorspecifikke datasæt500

Det er selvfølgelig ikke logisk at lægge disse sammen, da hver sektor tæller for sig. Men det er alligevel interessant med 500 datapunkter, som er det, som myndighederne skal basere deres samlede risikobaserede udvælgelse af tilsynssager på. 

Udover disse, der henviser til Dertil kommer 31 fælles datapunkter om kvaliteten af virksomhedernes AML/CFT-kontroller.

Det giver:

  • 16 sektorspecifikke datasæt
  • Mellem 5 og 59 datapunkter pr. sektor
  • Plus 31 fælles datapunkter om kvaliteten af AML/CFT-kontrollerne for dem hver. 

For revisorer, eksterne bogholdere og skatterådgivere indeholder det fulde sektorspecifikke datasæt 34 datapunkter.

Der er ikke for alle datapunkters vedkommende tale om helt nye data, som virksomhederne skal fremfinde og sende til tilsynsmyndigheden.

Det kan i stedet være tilfældet, at strukturen af allerede tilgængelige data skal være en anden. Og lige præcis dette er med sikkerhed ikke en ubetydelig opgave for de forpligtede enheder.  

Dataene skal understøtte den risikobaserede tilgang og give tilsynsmyndighederne en klar, datadrevet forståelse af risikoen i den enkelte forpligtede enhed.

Det er her, man for alvor kan se, hvad den datadrevne tilgang kommer til at betyde i praksis.

Så selvom ensartethed og bedre datakvalitet også her er en rigtig god ide, kan denne opgave være temmelig omfattende for de forpligtede enheder. 

Se AMLAs høring om “Draft RTS on the assessment of the inherent and residual risk profile of obliged entities in the non-financial sector” her:

Consultation on the draft RTS on the assessment of the inherent and residual risk profile of obliged entities in the non-financial sector

Det er nu, der er mulighed for at byde ind

AMLA’s offentlige høringer er en god mulighed for at forstå, hvor reglerne er på vej hen og komme med input, mens reglerne fortsat er under udvikling.

Så hvis man vil følge med i, hvordan det kommende europæiske AML-system bliver skruet sammen i praksis, som input til, hvordan ens eget compliance-setup vil skulle sættes op og tilpasses frem mod 10. juli 2027, er der god grund til at have AMLA’s arbejde på radaren. 

Har I brug for hjælp til at vurdere, hvad de nye EU-regler i AML-forordningen og RTS-erne kommer til at betyde for jeres arbejde med hvidvaskområdet, er I velkomne til at række ud til os.


Læs mere om vores rådgivning på hvidvaskområdet Rådgivning om hvidvaskloven | Auxia Consulting

Læs mere om AML-forordningen her: AML-forordningen 2027 – nye krav | Auxia

Link til AMLA: https://www.amla.europa.eu